Bekendtgørelse nr. 636 · 2014

Historisk

Bekendtgørelse om gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer

Bekendtgørelse om gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer

Dokumentdato: 11. jun. 2014Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen kan for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra brandtekniske installationer, der i henhold til lovgivningen er etableret med automatisk alarmoverførsel til redningsberedskabet, opkræve et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifter i forbindelse med udrykningen. Gebyret fastsættes til 5.050 kr. pr. udrykning (2014-niveau).

Stk. 2. Ved en blind alarm fra en brandteknisk installation, jf. stk. 1, forstås en automatisk tilkaldelse af redningsberedskabet, uden at der er brand eller overhængende fare for brand.

Stk. 3. Beredskabsstyrelsen regulerer grundbeløbet, jf. stk. 1, én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste med 5 delelige beløb.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2014.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1675 af 20. december 2013 om gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer ophæves.