§ 1.§-link ↗
En læge, der får en patient med Svær Akut Respiratorisk Syndrom (SARS) til behandling, skal straks anmelde tilfældet både telefonisk og skriftligt.
Stk. 2. Patientens indlæggelse på sygehus fritager den indlæggende læge for anmeldepligten. Den telefoniske og skriftlige anmeldelse påhviler i disse tilfælde den behandlende læge på sygehuset.
§ 2.§-link ↗
Den telefoniske anmeldelse skal ske til Landslægen.
Stk. 2. Den skriftlige anmeldelse foretages til Landslægen med kopi til Statens Serum Institut, Epidemiologisk afdeling.
Stk. 3. Til den skriftlige anmeldelse anvendes Sundhedsstyrelsens formular 1515.
Stk. 4. Der må kun anmeldes ét sygdomstilfælde på hver formular.
§ 3.§-link ↗
Anmeldelse skal foretages selvom tilfældet har en mild form eller ikke er fuldt udviklet (abortivt).
§ 4.§-link ↗
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet vejledning nr. 75 af 27. juni 2003 om lægers anmeldelse af Svær Akut Respiratorisk Syndrom (SARS) med angivelse af kriterier for anmeldelse.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2014.