Bekendtgørelse nr. 390 · 2014

Historisk

Bekendtgørelse for Grønland om betaling for kontrol ved import af fiskevarer og levende muslinger m.m. samt biprodukter heraf og produkter fremstillet af disse biprodukter

Bekendtgørelse for Grønland om betaling for kontrol ved import af fiskevarer og levende muslinger m.m. samt biprodukter heraf og produkter fremstillet af disse biprodukter

Dokumentdato: 15. apr. 2014Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse omhandler betaling for grænsekontrol af fiskevarer og levende muslinger m.m. samt biprodukter heraf og produkter fremstillet af disse biprodukter, der indføres fra et tredjeland.

§ 2.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved 1) fiskevarer: alle saltvands- og ferskvandsdyr (bortset fra levende muslinger m.m. samt alle pattedyr, krybdyr og frøer), hvad enten de er vildtlevende eller opdrættede, samt alle spiselige former, dele og produkter af disse dyr, 2) muslinger m.m.: toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, 3) toskallede bløddyr: bløddyr af klassen Lamellibranchiata, der filtrerer føden, inden den optages, 4) samhandelsland: et EU-land, Grønland, Norge, Island, Liechtenstein, Andorra, Færøerne og Schweiz. Disse lande tilsammen betegnes samhandelsområdet. Følgende områder er dog ikke med i samhandelsområdet: a) Ceuta og Melilla i Kongeriget Spanien og b) oversøiske territorier og –departementer i Republikken Frankrig, 5) tredjelande: lande uden for samhandelsområdet.

§ 3.§-link ↗

For kontrol ved import af fiskevarer og levende muslinger m.m. fra tredjelande betales en kontrolafgift på 135 kr. pr. ton.

§ 4.§-link ↗

For kontrol ved import af biprodukter af fiskevarer og levende muslinger m.m. og produkter fremstillet af disse biprodukter fra tredjelande betales et grundgebyr på 340 kr., hvortil kommer 508 kr. pr. påbegyndt kvarter.

§ 5.§-link ↗

§§ 3-4 finder tilsvarende anvendelse for tilførsel til og fraførsel fra toldoplag, lagre i frizoner og skibsprovianteringsvirksomheder af sådanne produkter fra tredjelande.

§ 6.§-link ↗

For laboratorieanalyser af partier af fiskevarer og levende muslinger m.m. samt biprodukter heraf og produkter fremstillet af disse biprodukter fra særlige lande, områder eller virksomheder, der er påbudt i henhold til EU-regler, betales de faktiske omkostninger ved forsendelse og analyse ved et akkrediteret laboratorium.

§ 7.§-link ↗

For importkontrol, der ikke kan gennemføres på grund af rekvirentens forhold, betales der et beløb svarende til et grundgebyr med tillæg af 8 kvarter, jf. taksterne i § 4 .

§ 8.§-link ↗

Omkostningerne ved håndtering og eventuel oplagring af produkter i forbindelse med kontrol er Fødevarestyrelsen uvedkommende.

§ 9.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. april 2014.