Bekendtgørelse nr. 208 · 2014

Historisk

Bekendtgørelse om forbud om privates hold af særlige dyr

Bekendtgørelse om forbud om privates hold af særlige dyr

Dokumentdato: 6. mar. 2014Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Forbud mod privates hold af visse særlige dyr§-link ↗

De dyrearter, der er nævnt i bilag 1 må ikke holdes af private, da de kan frembyde fare eller være vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.

§ 2. · Straf§-link ↗

Med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder straffes den, der overtræder § 1, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af anden lovgivning.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 3. · Overgangsbestemmelse§-link ↗

Personer, som på tidspunktet for ikrafttrædelse af denne bekendtgørelse lovligt er i besiddelse af et eller flere af de i bilag 1 nævnte dyr, kan fortsat holde disse med Fødevarestyrelsens tilladelse, hvis: 1) der indgives anmeldelse til Fødevarestyrelsen om dyreholdet senest 3 måneder efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse, 2) dyrene mærkes eller på anden måde entydigt identificeres, således at de til enhver tid kan genkendes, og 3) der træffes foranstaltninger, således at dyrene ikke kan formere sig.

Stk. 2. Anmeldelsen skal være ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, er opfyldt.

§ 4. · Overgangsbestemmelse§-link ↗

Dyr, der holdes med Fødevarestyrelsens tilladelse efter § 3, må ikke overdrages. Fødevarestyrelsen kan dog tillade, at sådanne dyr eksporteres eller overdrages til godkendte zoologiske anlæg omfattet af § 1 i bekendtgørelse om godkendelse og tilsyn af zoologiske anlæg m.v.

Stk. 2. Fødevarestyrelsens tilladelse skal opbevares af besidderen og skal på forlangende forevises.

§ 5. · Overgangsbestemmelse§-link ↗

Eksisterende hold af andre dyr end de i bilag 1 nævnte, som er omfattet af denne bekendtgørelse, skal opfylde kravene til dyreholdet senest 6 måneder efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse.

§ 6. · Ikrafttrædelse§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. marts 2014.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1021 af 12. december 2002 om privates hold af særlige dyr m.v.