§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 25 af 18. januar 2013 om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater foretages følgende ændring: 1. § 28, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Efter at Patent- og Varemærkestyrelsen har afgivet udtalelse om resultatet af den foretagne nyhedsundersøgelse, må der ikke i samme patentansøgning optages patentkrav, som angiver en opfindelse, der er uafhængig af de opfindelser, der er angivet i tidligere indleverede krav.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2014.