Ændringsbekendtgørelse nr. 61 · 2014

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Dokumentdato: 21. jan. 2014Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 83 af 30. januar 2012 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1172 af 11. december 2012, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 4 indsættes: § 4 a. Uanset § 4 kan der fra den 1. januar 2015 ikke indgives ansøgning om tilsagn om tilskud. 2. § 17, stk. 1, nr. 3, litra b, affattes således: b) På ethvert tidspunkt i perioden fra 1. juni til og med 31. august i tilsagnsåret skal der på marken være et antal dyr, der mindst svarer til 1,5 storkreatur pr. ha, jf. omregningstabellen i bilag 2. NaturErhvervstyrelsen kan fastsætte et mindre antal storkreaturer pr. ha, som gældende for marken. Fastsættelse af et mindre antal storkreaturer pr. ha er betinget af, at NaturErhvervstyrelsen har modtaget en ansøgning herom senest den dag, hvor fristen for ansøgning om enkeltbetaling udløber i det kalenderår, hvor det pågældende tilsagnsår udløber, og at ændringen efter NaturErhvervstyrelsens vurdering er til fordel for naturen. Ændringen har virkning for det pågældende tilsagnsår og efterfølgende tilsagnsår, hvor marken er omfattet af nærværende litra b. I perioden fra 1. juni til og med 31. august i tilsagnsåret må en indhegning, som omfatter marken, kun omfatte marker, som er omfattet af nærværende litra b eller tilsvarende bestemmelser i en anden af NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelser om tilskud til pleje af græs- og naturarealer eller i NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse nr. 605 af 14. juni 2007 om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder. For tilsagn, hvor tilsagnsperioden begynder den 1. september 2014, må den nævnte indhegning endvidere kun omfatte marker, som drives af tilsagnshaver. 3. I § 17 indsættes som stk. 4: Stk. 4. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra den i stk. 1, nr. 3, litra b, anførte frist for ansøgning om fastsættelse af et mindre antal storkreaturer pr. ha.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2014.