Bekendtgørelse nr. 1424 · 2013

Historisk

Gebyrbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om Trafikstyrelsens gebyrer og afgifter på jernbaneområdet

Dokumentdato: 12. dec. 2013Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗

Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser om Trafikstyrelsens afgifter for tilsynsvirksomhed og gebyrer for varetagelse af opgaverne i henhold til lov om jernbane og fælleskabsretlige regler på jernbaneområdet.

Stk. 2. Jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere, entreprenørvirksomheder, ejere af læsseenheder m.fl. og personer som udfører sikkerhedsklassificerede funktioner hos jernbanevirksomheder eller jernbaneinfrastrukturforvaltere, betaler gebyrer efter satserne i bilag 1-7 til denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for udførelse af ikke erhvervsmæssig jernbanedrift (veterantogskørsel og veteranbanedrift).

§ 2. · Betaling af gebyrer§-link ↗

For følgende ydelser betales gebyr efter regning: 1) udstedelse, fornyelse og ændring af sikkerhedscertifikat og sikkerhedsgodkendelse, 2) udstedelse af tilladelse til jernbanevirksomhed og infrastrukturforvaltning, 3) godkendelse af køretøjer, 4) godkendelse af sikkerhedsregler, 5) godkendelse af jernbaneinfrastruktur uden anlægslov, 6) godkendelse af jernbaneinfrastruktur med egen anlægslov, 7) godkendelse af sikkerhedsmæssige uddannelser, og 8) assessering (godkendelse af organer eller institutioner i henhold til interoperabilitetsdirektivet).

§ 3. · Betaling af gebyrer§-link ↗

Hvor gebyret fastsættes efter regning, er timeprisen 815 kr.

Stk. 2. Gebyrer, jf. stk. 1, kan maximalt udgøre de i bilag 1-3 og bilag 5 nævnte lofter.

Stk. 3. Ved afbrydelse af sagsbehandlingen for hvilken gebyret fastsættes efter regning betales et beløb for det allerede udførte arbejde.

Stk. 4. Trafikstyrelsen kan viderefakturere særlige omkostninger til ansøger, herunder særlig teknisk bistand, rejseomkostninger m.v., som anvendes i forbindelse med en konkret godkendelsessag.

§ 4. · Betaling af gebyrer§-link ↗

For følgende ydelser betales et fast gebyr: 1) registrering af udenlandske tilladelser i det nationale køretøjsregister (NVR), 2) opretholdelse og ændringer af registreringer i det nationale køretøjsregister, 3) adgang til det virtuelle centralregister for køretøjer (VVR), 4) lokomotivførerlicenser og erstatningsdokumenter for lokomotivførerlicenser, og 5) helbredsgodkendelser.

§ 5. · Betaling af gebyrer§-link ↗

Udebliver betaling, jf. § 3, stk. 1, og § 4, efter sidste rettidige indbetalingsdag, opkræves et ekspeditionsgebyr på kr. 100 for hver erindringsskrivelse.

Stk. 2. Der tillægges renter i overensstemmelse med reglerne i jernbanelovens § 21 u, stk. 9.

§ 6. · Betaling af afgift§-link ↗

Afgiften i henhold til jernbanelovens § 21 u, stk. 2 og 3, udgør i 2014 de beløb, der fremgår af bilag 8.

Stk. 2. Afgiften, jf. stk.1, er reguleret efter jernbanelovens § 21 u, stk. 4, som angivet i bilag 8 i denne bekendtgørelse.

§ 7. · Klage§-link ↗

Ved afgørelser truffet i henhold til denne bekendtgørelse kan kun retlige forhold påklages til transportministeren.

§ 8. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1194 af 13. december 2012 om Trafikstyrelsens gebyrer og afgifter på jernbaneområdet ophæves.