§ 1.§-link ↗
Energistyrelsens tildeling af gratiskvoter til produktionsenheder i medfør af § 19 i lov om CO2-kvoter sker i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, jf. bilag 1, og de til enhver tid af Kommissionen foretagne ændringer heraf.
Stk. 2. Standardkapacitetsudnyttelsesfaktoren, jf. artikel 18, stk. 2, i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011, følger af Kommissionens afgørelse 2013/447/EU af 5. september 2013 om standardkapacitetsudnyttelsesfaktoren i henhold til artikel 18, stk. 2, i afgørelse 2011/278/EU, jf. bilag 2, og de til enhver tid af Kommissionen foretagne ændringer heraf.
§ 2.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. november 2013.