Bekendtgørelse nr. 1053 · 2013

Historisk

Bekendtgørelse om dansk bareboatregistrering

Bekendtgørelse om dansk bareboatregistrering

Dokumentdato: 26. aug. 2013Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Et skib, der er optaget i Skibsregistret eller i Dansk Internationalt Skibsregister, der bareboatbefragtes til ikke-danske ejere, kan alene skifte flag til et andet land, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Landet skal have ratificeret a) SOLAS (Konventionen om sikkerhed for menneskeliv til søs), 1974, b) MARPOL (Konventionen om forebyggelse af forurening fra skibe), 1973/78, c) STCW (Konventionen om minimumsuddannelse og om vagthold på skibe), 1978, d) Lastelinjekonventionen, 1966, og e) ILO-Konventionerne nr. 87 angående foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig og nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger samt enten nr. 147 om minimumsnormer i handelsskibe eller konventionen om søfarendes arbejdsforhold. 2) Landet skal være optaget på den i stk. 2 nævnte liste.

Stk. 2. Skibsregistret udarbejder efter samråd med Skibstilsynsrådet en liste over, hvilke landes flag der vil kunne accepteres ved bareboatregistrering. Listen offentliggøres på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

§ 2.§-link ↗

Bestemmelserne i § 1 finder ikke anvendelse, hvis skibet skal optages i et skibsregister, der er undergivet Den Europæiske Unions traktatbestemmelser eller er omfattet af EØS-aftalen.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2013.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 912 af 16. oktober 1996 om dansk bareboatregistrering.