Ændringsbekendtgørelse nr. 1043 · 2013

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v.\n(Anlæg til forsyning med el baseret på vedvarende energikilder)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v.\n(Anlæg til forsyning med el baseret på vedvarende energikilder)

Dokumentdato: 27. aug. 2013Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1306 af 15. december 2009 om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 109 af 5. februar 2013, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 32 og § 185, stk. 1, nr. 2, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2013, fastsættes: 2. I § 1, stk. 2 og 3, indsættes efter »9,«: »9 a,«. 3. I § 1, stk. 4, indsættes efter »§ 8,«: »§ 9 a,«. 4. Efter § 9 indsættes før overskriften før § 10: § 9 a. En afdeling kan eje anlæg til elforsyning, som er baseret på vedvarende energikilder omfattet af lov om fremme af vedvarende energi, jf. dog stk. 2. Det er en forudsætning, 1) at el, som anlægget producerer, alene anvendes til forbrug i afdelingen eller leveres til det kollektive elforsyningsnet, og 2) at anlægget sammen med eventuelle andre elforsyningsanlæg i afdelingen maksimalt har en installeret effekt på 6 kW pr. bolig- og erhvervsenhed. Stk. 2. En afdeling kan kun eje vindmøller, der har en installeret effekt på 25 kW eller derunder og er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Stk. 3. Boligorganisationen kan administrere etablering og drift af anlæg, som er nævnt i stk. 1.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2013.