§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 724 af 27. juni 2012 om godskørsel, som ændret ved bekendtgørelse nr. 377 af 12. april 2013, foretages følgende ændringer: 1. Overskriften før § 16 a affattes således: Cabotagekørsel 2. Efter § 16 a indsættes før kapitel 5: § 16 b. Den i artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 1072/2009 omtalte internationale transport skal bestå af varer til forbrug, salg eller forarbejdning. Tomme containere og returemballage (paller, blomsterbure eller lignende) anses ikke for varer til forbrug, salg eller forarbejdning. Stk. 2. Ved udførelse af national godskørsel, jf. artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 1072/2009 anses transport af tomme containere, tomme sættevogne og returemballage (paller, blomsterbure eller lignende) for en cabotagekørsel.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2013.