Ændringsbekendtgørelse nr. 851 · 2013

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beregning af det årlige abonnement i henhold til § 80, stk. 3, i lov om betalingstjenester

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beregning af det årlige abonnement i henhold til § 80, stk. 3, i lov om betalingstjenester

Dokumentdato: 26. jun. 2013Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1475 af 22. december 2009 om beregning af det årlige abonnement i henhold til § 80, stk. 3, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 80, stk. 3, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011, fastsættes: 2. § 5 affattes således: § 5. Den samlede maksimale sum af abonnementsbetalinger i det enkelte kalenderår fastsættes på baggrund af en fremskrivning af de omkostninger, der er fastsat ved seneste omkostningsundersøgelse efter § 4. Som fremskrivningsfaktor benyttes den gennemsnitlige procentvise årlige ændring af omkostningerne ved driften af betalingssystemet, der er mellem den sidste og den forrige omkostningsundersøgelse. 3. § 6 affattes således: § 6. Fra kalenderåret 2018 og frem må den samlede årlige sum af abonnementsbetalinger i et betalingssystem ikke være højere end omkostningerne (100 pct.) ved driften af et betalingssystem i det pågældende kalenderår. Stk. 2. I andet halvår af kalenderåret 2013 må den samlede maksimale sum af abonnementsbetalinger i et betalingssystem ikke være højere end 30 pct. af omkostningerne ved driften af et betalingssystem i det pågældende kalenderår, jf. § 5. Alle abonnementssatser i de fastsatte intervaller skal forhøjes forholdsmæssigt lige meget. Stk. 3. I kalenderåret 2014 må den samlede maksimale sum af abonnementsbetalinger i et betalingssystem ikke være højere end 65 pct. af omkostningerne ved driften af et betalingssystem i det pågældende kalenderår, jf. § 5. Alle abonnementssatser i de fastsatte intervaller skal forhøjes forholdsmæssigt lige meget. Stk. 4. I kalenderåret 2015 må den samlede maksimale sum af abonnementsbetalinger i et betalingssystem ikke være højere end 75 pct. af omkostningerne ved driften af et betalingssystem i det pågældende kalenderår, jf. § 5. Alle abonnementssatser i de fastsatte intervaller skal forhøjes forholdsmæssigt lige meget. Stk. 5. I kalenderåret 2016 må den samlede maksimale sum af abonnementsbetalinger i et betalingssystem ikke være højere end 85 pct. af omkostningerne ved driften af et betalingssystem i det pågældende kalenderår, jf. § 5. Alle abonnementssatser i de fastsatte intervaller skal forhøjes forholdsmæssigt lige meget. Stk. 6. I kalenderåret 2017 må den samlede maksimale sum af abonnementsbetalinger i et betalingssystem ikke være højere end 95 pct. af omkostningerne ved driften af et betalingssystem i det pågældende kalenderår, jf. § 5. Alle abonnementssatser i de fastsatte intervaller skal forhøjes forholdsmæssigt lige meget. 4. § 8, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Umiddelbart efter et kvartalsskifte opkræves betalingsmodtageren ¼ af det årlige abonnement, jf. dog § 6, stk. 2. Opkrævningen sker bagudrettet. 5. I kapitel 5 ændres »Konkurrencestyrelsen« til »Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen«.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2013.