Bekendtgørelse nr. 804 · 2013

Gældende

Bekendtgørelse om ekstraordinær økonomisk opfølgning i regionerne

Bekendtgørelse om ekstraordinær økonomisk opfølgning i regionerne

Dokumentdato: 21. jun. 2013Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Anvendelsesområde

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse i forbindelse med ekstraordinær økonomisk opfølgning i forhold til en region.

Kapitel 2 · Forudsætninger for iværksættelse af ekstraordinær økonomisk opfølgning

§ 2.§-link ↗

Økonomi- og indenrigsministeren kan iværksætte ekstraordinær økonomisk opfølgning for en region, såfremt regionens gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen falder til under 1.000 kr. pr. indbygger.

§ 3.§-link ↗

Økonomi- og indenrigsministeren kan endvidere undtagelsesvist iværksætte en ekstraordinær økonomisk opfølgning for en region i særlige situationer, hvor det vurderes, at regionens økonomiske styring fungerer meget dårligt, herunder regionens budgetoverholdelse og likviditetsudviklingen taget i betragtning.

Kapitel 3 · Indholdet af den ekstraordinære økonomiske opfølgning

§ 4.§-link ↗

Økonomi- og indenrigsministeren kan som led i en ekstraordinær økonomisk opfølgning indkalde supplerende økonomiske oversigter, f.eks. månedlige oversigter over realiseret forbrug og skøn over fremtidigt forbrug.

Stk. 2. Økonomi- og indenrigsministeren har endvidere mulighed for at indkalde opstilling af detaljerede vejledende periodiserede budgetter for en vis periode.

Stk. 3. Økonomi- og indenrigsministeren har endvidere mulighed for at indkalde særlige analyser vedrørende specifikke økonomiske problemstillinger.

§ 5.§-link ↗

Som led i den ekstraordinære økonomiske opfølgning kan økonomi- og indenrigsministeren efter nærmere vurdering af behovet herfor pålægge regionsrådet at: 1) Fastsætte bindende måltal for regionens økonomiske udvikling for en nærmere fastlagt periode. 2) Fastsætte krav om deponering af regionens likvide midler, herunder til måden, hvorpå deponering skal ske.

Kapitel 4 · Ikrafttræden

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.juli 2013.