Bekendtgørelse nr. 508 · 2013

Historisk

Bekendtgørelse om færgefart

Bekendtgørelse om færgefart

Dokumentdato: 16. maj 2013Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Forsyningsvirksomhedsdirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (»forsyningsvirksomhedsdirektivet«), jf. bekendtgørelse nr. 936 af 16. september 2004 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester. 2) Cabotageforordningen: Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads) 1) Kommissionen har i en meddelelse (KOM (2003) 595 endelig), afgivet sin fortolkning af cabotageforordningen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg og Regionsudvalget. .

§ 2.§-link ↗

Ved udbud og indgåelse af aftale i henhold til lov om færgefart finder forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 34-59 anvendelse uanset kontraktens værdi, jf. dog § 3.

Stk. 2. Udbud og indgåelse af aftaler skal ske uden forskelsbehandling, herunder af EF-redere som defineret i artikel 2, nr. 2, i cabotageforordningen.

Stk. 3. Udbud efter stk. 1 og 2 kan omfatte en kontraktperiode på højst 6 år, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Transportministeren kan beslutte, at udbud efter stk. 1 og 2 kan omfatte en kontraktperiode på op til 12 år, hvis hensynet til ekstraordinære investeringer i infrastruktur eller tonnage taler herfor.

§ 3.§-link ↗

For færgeruter, der betjener øer, hvor det samlede årlige antal passagerer, der befordres ad søvejen til eller fra den pågældende ø, ud fra et gennemsnit baseret på de to seneste regnskabsår ikke overstiger 300.000, kan der i stedet for udbud efter § 2 foretages indkaldelse af interessetilkendegivelser, jf. § 4.

Stk. 2. Kontraktperioden kan omfatte en periode på højst 12 år.

§ 4.§-link ↗

Ved indkaldelse af interessetilkendegivelser efter § 3, stk. 1, offentliggør den myndighed, der ønsker færgedriften varetaget, de relevante oplysninger om færgedriften i EU-Tidende med anmodning om, at interesserede virksomheder eller personer tilkendegiver deres interesse for at varetage færgedriften.

Stk. 2. Myndigheden indgår aftale med den interesserede virksomhed eller person, der kan udføre færgedriften billigst eller på de økonomisk mest fordelagtige vilkår.

Stk. 3. Indkaldelse af interessetilkendegivelser og indgåelse af aftaler skal ske uden forskelsbehandling, herunder af EF-redere som defineret i artikel 2, nr. 2, i cabotageforordningen.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. maj 2013.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1334 af 14. december 2005 om færgefart ophæves samtidig.