§ 1.§-link ↗
Følgende opgaver og beføjelser i henhold til lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ udøves af Naturstyrelsen: 1) Adgang uden retskendelse, jf. § 2, stk. 1. 2) Anmode den, der er ansvarlig for en virksomhed, om den fornødne hjælp og vejledning, jf. § 2, stk. 2. 3) Modtage det materiale, der er nævnt i lovens § 2, stk. 1, 3. pkt., jf. § 2, stk. 3. 4) Anmode om oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for gennemførelse af styrelsens tilsyn, jf. § 3, stk. 1. 5) Vederlagsfrit og mod kvittering at udtage eller pålægge virksomheden at udtage prøver af træ og træprodukter, jf. § 3, stk. 3.
§ 2.§-link ↗
Afgørelser, der er truffet af Naturstyrelsen efter § 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts 2013.