Bekendtgørelse nr. 159 · 2013

Historisk

Bekendtgørelse om iværksættelse af bygningsarbejder på fredede bygninger på grundlag af skriftlig underretning

Bekendtgørelse om iværksættelse af bygningsarbejder på fredede bygninger på grundlag af skriftlig underretning

Dokumentdato: 5. feb. 2013Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Anvendelsesområde

§ 1.§-link ↗

Følgende bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning kan iværksættes efter skriftlig underretning, jf. dog § 2: 1) Bygningsarbejder vedrørende nyere køkken og bad, som sker inden for de eksisterende rums afgrænsning. Ved nyere køkken og bad forstås et køkken eller bad, som er under 50 år gammelt, og som ikke stammer fra bygningens opførelsestidspunkt. 2) Bygningsarbejder som udføres i overensstemmelse med en manual for bygningen. Manualen skal være godkendt af Kulturstyrelsen og skal beskrive, hvorledes bygningsændringer må udføres. 3) Indvendig opsætning af greb til brug for personer med nedsat funktionsevne. 4) Fremføring af rør under terræn til kælder. 5) Opsætning af skilte i overensstemmelse med regler fastsat i en lokalplan, en byplanvedtægt eller tilsvarende.

§ 2.§-link ↗

§ 1 omfatter ikke 1) bygningsarbejder, der gennembryder et rums vægge, loft, gulv eller vinduer, dog bortset fra arbejder omfattet af § 1, nr. 4, eller 2) bygningsarbejder, der indebærer, at vægge nedrives eller etableres helt eller delvist, eller at døre eller vinduer flyttes, blændes, udvides eller udskiftes.

Kapitel 2 · Underretning

§ 3.§-link ↗

Bygningsarbejder, omfattet af § 1, kan iværksættes, når der er sket underretning af Kulturstyrelsen efter §§ 4-5.

§ 4.§-link ↗

Underretning sker ved anvendelse af et skema, der findes på Kulturstyrelsens hjemmeside eller fås ved henvendelse til Kulturstyrelsen. Skemaet indsendes til Kulturstyrelsen af ejeren af den fredede bygning eller af den, ejeren har bemyndiget hertil.

§ 5.§-link ↗

Underretningen skal være ledsaget af materiale, der belyser eksisterende og fremtidige forhold, f.eks. i form af fotos, tegninger og beskrivelser.

§ 6.§-link ↗

Såfremt bygningsarbejder, for hvilke der er givet underretning til Kulturstyrelsen, ikke er iværksat inden for 5 år efter underretningen, skal der indsendes en ny underretning efter kapitel 2, inden bygningsarbejderne iværksættes.

Kapitel 3 · Straf

§ 7.§-link ↗

Med bøde straffes den, der iværksætter bygningsarbejder omfattet af § 1 uden skriftlig underretning.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Kapitel 4 · Ikrafttræden

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2013.