Ændringsbekendtgørelse nr. 92 · 2013

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til opretholdelse af ændret afvanding

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til opretholdelse af ændret afvanding

Dokumentdato: 29. jan. 2013Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 93 af 28. januar 2010 om tilskud til opretholdelse af ændret afvanding, som ændret ved bekendtgørelse nr. 80 af 27. januar 2012, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 4 indsættes i kapitel 2: § 4 a. Ved randzonearealer forstås i denne bekendtgørelse arealer, der er randzone i medfør af lov om randzoner og regler udstedt i medfør heraf. 2. § 8, stk. 2, 2. og 3. pkt., affattes således: Der skal anvendes et markkort i målforholdet 1:10.000. De markblokke og markbloknumre, der fremgår af Fødevareministeriets markblokregister ved indgivelse af ansøgningen, skal fremgå af markkortet. 3. To steder i § 23, stk. 2, ændres »2013« til: »2015«. 4. I § 24 indsættes som stk. 2 og stk. 3: Stk. 2. Uanset stk. 1 nedsættes det årlige tilskud for det pågældende tilsagnsår med et beløb pr. ha, der fastsættes som anført i stk. 3, for følgende arealer: 1) Tilsagnsarealer, a) der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af en ansøgning, der er modtaget i NaturErhvervstyrelsen den 1. februar 2013 eller senere, og b) som er randzonearealer i perioden fra tilsagnsårets begyndelse og til og med fristen for indgivelse af ansøgning om enkeltbetaling i det kalenderår, hvor tilsagnsåret udløber. 2) Tilsagnsarealer, a) der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af en ansøgning, der er modtaget i NaturErhvervstyrelsen den 1. februar 2013 eller senere, b) for hvilke der søges om kompensation for randzoner for en forpligtelsesperiode, der helt eller delvis er sammenfaldende med tilsagnsåret, og c) som er randzonearealer ved begyndelsen af den i litra b nævnte forpligtelsesperiode. Stk. 3. For de i stk. 2 anførte arealer nedsættes det årlige tilskud for det pågældende tilsagnsår med et beløb pr. ha, der fastsættes som den laveste af de tilskudssatser, der ved udløb af fristen for indgivelse af ansøgning om enkeltbetaling i det kalenderår, hvor tilsagnsåret udløber, senest er fastsat for kompensation for randzoner i et landdistriktsprogram. Det årlige tilskud kan dog ikke nedsættes til under 200 kr. pr. ha. 5. § 32, stk. 2, 2. pkt., og § 36 ophæves.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2013.

Stk. 2. § 1, nr. 3, finder anvendelse fra den 1. januar 2013.