§ 1.§-link ↗
Formålet med uddannelsen til skibsfører er at kvalificere den studerende til at virke som leder i det maritime erhverv. Skibsføreren skal kunne indgå i besætningen på handelsskibe som styrmand og efter fornøden fartstid kunne opnå sønæringsrettigheder som skibsfører.
Stk. 2. Uddannelsen til skibsfører skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW-konventionen) således, at der efter fornøden fartstid kan udstedes certifikater på ledelsesniveau efter konventionens kapitel II/2 for handelsskibe med en bruttotonnage på eller over 3000.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen til skibsfører er indplaceret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Stk. 2. Uddannelsen skal udvikle den studerende med fokus på ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering med engelsk som arbejdssprog.
§ 3.§-link ↗
Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en skibsfører skal opnå i uddannelsen.
Stk. 2. Læringsmål for viden er, at skibsføreren har 1) forståelse for principperne bag skibes opbygning og udrustning, 2) kendskab til maskintekniske systemer og anlæg i skibe i fart på alle have, 3) forståelse for den navigatoriske drift af skibe i fart på alle have, 4) forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes, 5) viden om maritime regnskaber, herunder rentabilitet, indtjeningsevne, likviditet og soliditet, 6) forståelse for ledelse, kommunikation og kulturforskelle og den betydning, dette har for samarbejdet om bord og samarbejdet mellem skib og land, 7) viden om maritime virksomheders markedsmæssige situation, 8) forståelse for søfartens miljømæssige påvirkninger, og hvordan det omgivne miljø beskyttes og 9) viden om entreprenørskab, innovation og iværksætteri.
Stk. 3. Læringsmål for færdigheder er, at skibsføreren kan 1) organisere lastbehandling og stuvning, 2) på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis varetage driften af et skibs anlæg og maskineri (op til 750 kW), hvor der ikke er krav om maskinbesætning, 3) planlægge og organisere ledelse af vedligeholdelses- og reparationsarbejder, herunder ressourcestyring i overensstemmelse med rederiets instrukser, 4) fungere som rederiets repræsentant ved dokninger, 5) varetage bro- og vagttjeneste i skibe i fart på alle have, 6) beherske maritimt engelsk, der er nødvendigt for en styrmand og fører af skibe i international fart, 7) beherske fagudtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner på dansk og engelsk, 8) anvende informationsteknologi som arbejdsredskab, 9) anvende relevante internationale og danske regler, 10) selvstændigt forbedre skibets sikkerhedskultur og skibets almene sikkerhed, herunder udarbejde, anvende og evaluere procedurer, 11) anvende skibets sikkerhedsruller på såvel dansk som engelsk, 12) udarbejde skriftlige vejledninger, skrivelser og rapporter vedrørende maritime og tekniske problemer, således at disse fremstår på en forståelig og opbygningsmæssig korrekt måde, 13) varetage skibets administrative funktioner, herunder den dokumentation, der har betydning for skibets drift og 14) anvende den projektorganiserede problemorienterede arbejdsmetode, herunder deltage i planlægning og gennemførelse af projekter.
Stk. 4. Læringsmål for kompetencer er, at skibsføreren kan 1) varetage funktionen som vagthavende navigatør og som fører i skibe i fart på alle have, 2) varetage de ledelsesmæssige opgaver, herunder evaluere og forbedre rutiner og arbejdsgange i skibe i fart på alle have, 3) tilrettelægge opbygningen af en effektiv organisation om bord, 4) selvstændigt tilegne sig viden og være aktiv i egen læring samt tage ansvar for udvikling af nye processer, 5) samarbejde og udvise ansvarlig adfærd samt social fleksibilitet, 6) fremme effektivitet, motivation og samarbejde mellem besætningsmedlemmer samt sikre, at skibets kritiske processer altid varetages af kvalificeret personale, 7) tage ansvar for at organisere, planlægge og evaluere brandberedskabet om bord, 8) varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i skibe, 9) analysere og rekonstruere situationer med baggrund i havarirapporter og 10) tage ansvar for miljørigtig skibsdrift, herunder energirigtig drift og reduktion af emissioner på skibe på alle have samt bidrag til forbedring af processer.
Stk. 5. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, vedrørende 1) vagthold på broen, hvor der indgår Full Mission træning, jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 2) Automatic Radar Plotting Aids (ARPA), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 3) Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 4) General Operator’s Certificate (GOC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) og STCW-konventionens reglement IV/2, 5) brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/3, 6) betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1, 7) det teoretiske grundlag for udstedelse af bevis i grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2, og reglement V/1-2, paragraf 2.2, 8) sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, Ship Security Officer, jf. STCW-konventionens reglement VI/5, paragraf 1.2, 9) maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori A, 10) duelighedsprøve i motorpasning og 11) arbejdsmiljøkursus for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe.
§ 4.§-link ↗
Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet.
Stk. 2. Ny national og international viden og nye metoder, der er relevante for skibsførere, integreres i undervisningen.
Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres sammenhæng mellem teori og de praktiske erfaringer fra den studerendes fartstid.
Stk. 4. Varierende studieformer skal understøtte den studerendes udvikling af selvstændighed og samarbejdsevner samt evne til at tænke nyt.
§ 5.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for eventuel udlagt undervisning.
§ 6.§-link ↗
Uddannelsen er normeret til 2,5 studenterårsværk, svarende til 150 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).
Stk. 2. For studerende, der har aflagt kystskippereksamen, er uddannelsen til skibsfører normeret til 120 ECTS-point. Heri ikke medregnet tid til evt. maritimt forberedelseskursus, jf. § 9, stk. 2.
Stk. 3. For studerende, der har aflagt sætteskippereksamen, er uddannelsen til skibsfører normeret til 60 ECTS-point. Heri ikke medregnet tid til evt. maritimt forberedelseskursus, jf. § 9, stk. 2.
§ 7.§-link ↗
Uddannelsen skal være afsluttet inden for det dobbelte af den normerede varighed, jf. § 6.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan, når det findes begrundet i særlige forhold, meddele dispensation fra den i stk. 1 anførte frist.
§ 8.§-link ↗
Ansøgt orlov accepteres, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom, militærtjeneste, FN-tjeneste eller lignende forhold.
§ 9.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen optager de studerende på skibsføreruddannelsen og sikrer, at de opfylder adgangskravene.
Stk. 2. Den studerende på skibsføreruddannelsen skal have aflagt folkeskolens 10. klasseprøve i fagene dansk, engelsk, matematik, fysik og kemi og mindst opnået prøvekarakteren 02 efter 7-trins skalaen, eller karakteren 6 efter 13-skalaen i hvert fag, eller have bestået maritimt forberedelseskursus.
Stk. 3. Adgang til skibsføreruddannelsen forudsætter, at ansøgeren har 1) gennemført grundkursus for skibsassistenter kombineret med 12 måneders fartstid som styrmandsaspirant eller 18 måneders fartstid som ubefaren skibsassistent, 2) gennemført afslutningskursus for skibsassistenter kombineret med 15 måneders fartstid som ubefaren skibsassistent, 3) gennemført en faglig uddannelse inden for jern og metal og uddannelsen til skibsassistent for personer med svendebrev kombineret med 12 måneders fartstid som skibsassistent, 4) en uddannelse som skibsmekaniker, eller 5) 36 måneders relevant fartstid i handelsskibe med en bruttotonnage på 20 eller derover erhvervet før den 1. februar 2002 samt har gennemført en godkendt grunduddannelse, der opfylder kravene i STCW-konventionens reglement VI/1 og i STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2 om ”Basic Training”.
Stk. 4. Af den i stk. 3 krævede fartstid skal minimum 12 måneder være erhvervet i handelsskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, heraf 6 måneder i skibe uden for kystfart.
Stk. 5. Adgang til skibsføreruddannelsen forudsætter endvidere, at ansøgeren 1) er i besiddelse af et gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere uden begrænsninger, 2) er skikket til udkig, 3) er i besiddelse af et vagtholdsbevis og 4) har gennemført praktisk uddannelse under fartstiden, som den er beskrevet i en af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte godkendt uddannelsesbog, dog ikke for så vidt angår personer omfattet af stk. 3, punkt nr. 5.
§ 10.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen fastsætter i en studieordning regler og vejledning for planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb. Studieordningen skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes uddannelsesinstitutionen i tilrettelæggelsen af uddannelsen opfylder kapitel 3 i denne bekendtgørelse og det i bilag 1 angivne indhold samt kravene fra STCW-konventionen således, at der kan udstedes certifikat efter konventionens kapitel II/2.
Stk. 2. I studieordningen fastsættes endvidere nærmere regler for 1) uddannelsens mål, 2) uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS-point, 3) undervisnings- og samarbejdsformer, 4) samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner, 5) studieplaner, 6) eksaminer og anvendte bedømmelsesformer, 7) studieaktivitet, 8) merit, 9) orlov og 10) dispensation.
Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen selv.
Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf forudsættes udarbejdet med inspiration fra erhvervets parter.
§ 11.§-link ↗
Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse.
Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler.
Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetsstyringssystem.
§ 12.§-link ↗
Eksaminer og bedømmelser behandles efter gældende bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen udsteder eksamensbevis, når 1) den studerende har gennemført hele uddannelsen, 2) bestået de afsluttende eksaminer og 3) erhvervet den fartstid, der er nødvendig for at opnå et sønæringsbevis, hvor eksamensbeviset er krævet.
§ 13.§-link ↗
Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås pædagogisk kompetence samt dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence.
Stk. 2. Nye undervisere skal inden for de første 3 ansættelsesår gennemføre relevant pædagogisk voksenunderviseruddannelse svarende til 30 ECTS-point, der kan opnås ved en kombination af teoretisk undervisning og opfølgning på egen uddannelsesinstitution.
§ 14.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte af den, som afgørelsen angår, jf. gældende bekendtgørelse om klager inden for lov om maritime uddannelser. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte ledsaget af en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen skal give klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Den eventuelle kommentar fra klageren skal medsendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.
Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
Stk. 3. De af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte trufne afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 15.§-link ↗
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.
Stk. 2. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.
§ 16.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2. Studerende, der har påbegyndt uddannelse før den 31. december 2012, kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger de nødvendige overgangsordninger for studerende som nævnt i stk. 2, der ønsker at afslutte uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.