Bekendtgørelse nr. 1291 · 2012

Historisk

Bekendtgørelse om planteskadegørere

Bekendtgørelse om planteskadegørere

Dokumentdato: 12. dec. 2012Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsens formål er at beskytte imod angreb og spredning af visse planteskadegørere.

Stk. 2. For denne bekendtgørelse gælder følgende definitioner: 1) Planter: Levende planter og plantedele, herunder frø. 2) Levende plantedele, herunder bl.a.: a) frugt i botanisk forstand, dog ikke dybfrossen, b) grønsager, dog ikke dybfrosne, c) rod- og stængelknolde, løg og jordstængler, d) afskårne blomster, e) grene og fældede træer med løv, eller f) plantevævskultur. 3) Frø: Frø i botanisk betydning, der er bestemt til plantning. 4) Planter til plantning: a) Planter, der er plantet og skal forblive plantet eller skal genplantes, eller b) planter, der ikke er plantet, men som skal plantes. 5) Plantning: enhver anbringelse af planter eller plantedele i et voksemedium med det formål at sikre deres vækst eller formering. 6) Træ: a) Træ, der helt eller delvist har bevaret den naturlige, runde overflade, med eller uden bark, eller i form af flis, spåner, savsmuld, træaffald eller skrot af træ, eller b) træ, i form af garneringstræ, afstandsklodser, paller eller emballeringsmateriale, som, anvendes ved transport af genstande af enhver art, hvis det udgør en plantesundhedsrisiko.

§ 2.§-link ↗

Planteskadegørere nævnt i bilag 1 må ikke fordeles eller på anden måde overdrages til andre.

Stk. 2. Det er ikke tilladt at sælge planter nævnt i bilag 2, der er angrebet af planteskadegørere nævnt i bilaget.

Stk. 3. Stk. 2 gælder tilsvarende for udbud til salg, fordeling, levering eller anden form for overdragelse.

§ 3.§-link ↗

Planter, planteprodukter og træ angrebet af planteskadegørere nævnt i bilag 1 og 2 må ikke flyttes uden NaturErhvervstyrelsens skriftlige tilladelse.

Stk. 2. Den, der konstaterer eller har formodning om forekomst eller angreb af Diabrotica virgifera le Conte (majsrodsbille), Epitrix cucumeris (Harris), Epitrix similaris (Gentner), Epitrix subcrinita (Lec. ) eller Epitrix tuberis (Gentner), skal straks foretage anmeldese herom til NaturErhvervstyrelsen med angivelse af fundstedet.

§ 4.§-link ↗

Konstaterer NaturErhvervstyrelsen, at planteskadegørere omfattet af § 2 er blevet spredt, eller at der er fare herfor, kan direktoratet påbyde foranstaltninger til bekæmpelse af disse planteskadegørere, herunder isolation eller tilintetgørelse af planter, planteprodukter og emballage, der medfører smitterisiko.

Stk. 2. Finder styrelsen, at der er overhængende fare for udbredelse af andre planteskadegørere end nævnt i bilag 1 og 2 eller skadegørere nævnt i bilag 2 på andre planter end nævnt i bilag 2, kan styrelsen påbyde foranstaltninger som nævnt i stk. 1.

§ 5.§-link ↗

Tilintetgørelse af planter m.v. skal ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om affald.

§ 6.§-link ↗

NaturErhvervstyrelsen kan fastsætte en frist for gennemførelse af påbudte foranstaltninger.

Stk. 2. Gennemføres påbudte foranstaltninger ikke inden for den fastsatte frist, kan styrelsen lade foranstaltningerne udføre for den pågældende ejers eller brugers regning.

§ 7.§-link ↗

NaturErhvervstyrelsen kontrollerer, at bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2. Virksomheder skal, i det omfang, det er muligt, på forlangende oplyse om planternes oprindelse og fremvise dokumentation for, hvor disse planter er købt.

§ 8.§-link ↗

NaturErhvervstyrelsen kan i medfør af § 5 i lov om planteskadegørere vederlagsfrit udtage prøver af planter m.v til undersøgelse af, om materialet er angrebet af planteskadegørere.

Stk. 2. Planter m.v omfattet af en undersøgelse i medfør af stk. 1, hvor der er en begrundet formodning om, at materialet er angrebet af planteskadegørere, må ikke fjernes uden styrelsens skriftlige tilladelse.

§ 9.§-link ↗

NaturErhvervstyrelsen kan, i medfør af bekendtgørelse om indførsel og om flytning af planteskadegørere m.m. til brug ved forsøg, forskning og planteforædling, tillade fravigelse af bestemmelserne i § 2, hvis fravigelsen ikke skaber risiko for spredning af planteskadegørere.

§ 10.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder §§ 2-3, § 5, § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, 2) undlader at efterkomme påbudte foranstaltninger i medfør af § 4 eller betingelser fastsat i medfør af § 9.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 11.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 34 af 23. januar 2009 om planteskadegørere ophæves.