Bekendtgørelse nr. 1136 · 2012

Gældende

Bekendtgørelse om digital kommunikation af forskudsopgørelsen for 2014

Bekendtgørelse om digital kommunikation af forskudsopgørelsen for 2014

Dokumentdato: 3. dec. 2012Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Forskudsopgørelsen efter kildeskattelovens § 52 vil alene være tilgængelig for den skattepligtige i dennes skattemappe på SKATs hjemmeside (”www.skat.dk”), medmindre den skattepligtige anmoder SKAT om at modtage forskuds­opgørelsen i en papirudgave. Det kan ske ved skriftlig eller mundtlig, herunder personlig, henvendelse til SKAT, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Modtager SKAT senest 1. september 2013 den skattepligtiges anmodning om at måtte modtage forskudsopgørelsen for 2014 i en papirudgave, sendes forskudsopgørelsen til den skattepligtige, når den bliver dannet i starten af november 2013. Modtager SKAT anmodningen efter 1. september 2013, men før forskudsopgørelsen for 2014 bliver dannet, opfordres den skattepligtige til at rette fornyet henvendelse til SKAT, når forskudsopgørelsen er dannet. Den skattepligtige vil herefter først på dette tidspunkt kunne modtage forskudsopgørelsen i en papirudgave.

Stk. 3. I årsopgørelsen informeres den skattepligtige om grundlaget for forskudsskatten for det kommende indkomstår og om adgangen til at modtage forskudsopgørelsen i en papirudgave.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013 og har virkning for forskudsopgørelsen for 2014.