Ændringsbekendtgørelse nr. 357 · 2012

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsyningspligtydelser

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsyningspligtydelser

Dokumentdato: 23. apr. 2012Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om forsyningspligtydelser foretages følgende ændringer: 1. Overskriften til § 30 affattes således: Ansøgning om udbetaling af nettoomkostninger ved forsyningspligten 2. § 30 affattes således: § 30. I forbindelse med ansøgning om sektorfinansieret dækning af nettoomkostninger forbundet med levering af forsyningspligttjenesterne i Gruppe I (§§ 2, 5, 6 og 7) i henhold til § 18 i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lov nr. 169 af 3. marts 2011 med senere ændringer, opgøres disse tjenester samlet for hver enkelt forsyningspligtudbyder. Stk. 2. Forsyningspligtudbyderen, der er udpeget til at levere forsyningspligtydelsen i henhold til reglerne herom i denne bekendtgørelse, skal senest 3 måneder efter fristen for indsendelse af årsrapport til Erhvervsstyrelsen, jf. § 138, stk. 1, 2. pkt. i årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011, indsende ansøgning om dækning af nettoomkostninger for det regnskabsår, som ansøgningen vedrører. Forsyningspligtudbyderen skal i forbindelse med sin ansøgning overfor Erhvervsstyrelsen fremlægge dokumentation for forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger for det afsluttede regnskabsår, som ansøgningen vedrører. De nærmere krav til fastlæggelse af nettoomkostningerne samt forsyningspligtudbyderes opstilling af regnskaber og dokumentation af nettoomkostninger fremgår af bilag 3. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen træffer senest 6 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen har modtaget de i stk. 2 nævnte oplysninger fra forsyningspligtudbyderen, afgørelse om dækning af nettoomkostningerne ved levering af forsyningspligtydelsen. 3. Efter § 30 indsættes: § 30 a. I forbindelse med ansøgning om statslig dækning af nettoomkostninger forbundet med levering af forsyningspligttjenesterne i Gruppe II (§ 4 og § 9) i henhold til § 18 i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lov nr. 169 af 3. marts 2011 med senere ændringer, opgøres disse tjenester hver for sig. Stk. 2. Forsyningspligtudbyderen, der er udpeget til at levere forsyningspligtydelsen i henhold til reglerne herom i denne bekendtgørelse, skal senest 3 måneder efter fristen for indsendelse af årsrapport til Erhvervsstyrelsen, jf. § 138, stk. 1, 2. pkt. i årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011, indsende ansøgning om dækning af nettoomkostninger for det regnskabsår, som ansøgningen vedrører. Forsyningspligtudbyderen skal i forbindelse med sin ansøgning overfor Erhvervsstyrelsen fremlægge dokumentation for forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger for det afsluttede regnskabsår, som ansøgningen vedrører. De nærmere krav til fastlæggelse af nettoomkostningerne samt forsyningspligtudbyderes opstilling af regnskaber og dokumentation af nettoomkostninger, fremgår af bilag 3. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen træffer senest 6 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen har modtaget de i stk. 2 nævnte oplysninger fra forsyningspligtudbyderen, afgørelse om dækning af nettoomkostningerne. Ved afgørelsen inddrages en vurdering af de omkostninger, som en veldrevet og effektiv virksomhed med tilstrækkelige materielle midler, ville have ved at varetage den pågældende forsyningspligtydelse. Stk. 4. En forsyningspligtudbyder kan ansøge om løbende dækning af hele eller dele af nettoomkostningerne forbundet med levering af forsyningspligttjenester i Gruppe II (§ 4 eller § 9). Ansøgningen skal angive, om der ønskes måneds- eller kvartalsvis udbetaling. Ansøgning om løbende dækning af nettoomkostninger for det kommende regnskabsår skal indgives årligt til Erhvervsstyrelsen og være styrelsen i hænde senest to måneder før regnskabsårets begyndelse. Ansøgningen skal omfatte et budget baseret på en beregning og en opgørelse af forventede nettoomkostninger ved leveringen af tjenesteydelsen udarbejdet i overensstemmelse med bilag 3. Stk. 5. Erhvervsstyrelsen træffer senest to måneder efter, at Erhvervsstyrelsen har modtaget de i stk. 4 nævnte oplysninger fra forsyningspligtudbyderen, afgørelse om løbende dækning af nettoomkostninger. Stk. 6. Erhvervsstyrelsen opgør en gang årligt den samlede løbende dækning af nettoomkostningerne for levering af forsyningspligtydelsen. Den årlige opgørelse sker i overensstemmelse med stk. 1 og 2. Senest to måneder efter at have modtaget dokumentation i henhold til stk. 2, træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse om dækning af nettoomkostningerne. Erhvervsstyrelsen påser, at der alene er tale om dækning af de faktiske omkostninger. I tilfælde af afvigelser herfra, vil det resultere i efterbetaling til eller tilbagebetaling fra forsyningspligtudbyderen. Ved afgørelsen inddrages en vurdering af de omkostninger, som en veldrevet og effektiv virksomhed med tilstrækkelige materielle midler, ville have ved at varetage den pågældende forsyningspligtydelse. De nærmere krav til fastlæggelse af nettoomkostningerne samt forsyningspligtudbyderes opstilling af regnskaber og dokumentation af nettoomkostninger fremgår af bilag 3. 4. Overskriften til § 31 affattes således: Statslig dækning af nettoomkostninger 5. § 31 affattes således: § 31. Såfremt Erhvervsstyrelsen i medfør af § 18 i lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester med senere ændringer, træffer afgørelse om at imødekomme en ansøgning om dækning af nettoomkostninger forbundet med levering af forsyningspligttjenester i Gruppe II (§ 4 eller § 9), skal Erhvervsstyrelsen udbetale dækningen til forsyningspligtudbyderen snarest muligt efter, at der er truffet afgørelse herom. 6. I § 32, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, ændres »underskudsfinansieringen« til: »dækningen af nettoomkostninger«. 7. I § 32, stk. 3, ændres »underskudsfinansiering« til: »dækning af nettoomkostninger« 8. Overskriften til § 34 affattes således: Tilbagekaldelse af udpegning af forsyningspligtudbydere 9. I § 35 indsættes som stk. 9: Stk. 9. Ansøgninger om løbende dækning af nettoomkostninger på forsyningspligtydelser for 2012 skal være Erhvervsstyrelsen i hænde senest 1. juli 2012, og kan alene finde anvendelse for tiden efter den 1. april 2012. 10. Bilag 3 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. april 2012.