Ændringsbekendtgørelse nr. 331 · 2012

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet

Dokumentdato: 30. mar. 2012Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 41 af 21. januar 1998 om personel i redningsberedskabet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 49 af 27. januar 2006, bekendtgørelse nr. 192 af 18. marts 2008 og bekendtgørelse nr. 1395 af 10. december 2010, foretages følgende ændringer: 1. § 25 affattes således: § 25. Den, der skal varetage den brandtekniske sagsbehandling, jf. beredskabslovens § 34 og § 35 samt forskrifter udstedt i medfør af beredskabslovens § 33, og varetage brandsyn af virksomheder, fredede og brandfarlige bygninger m.v., jf. beredskabslovens § 36, skal gennemgå og bestå den af Beredskabsstyrelsen fastsatte uddannelse, jf. stk. 2 og stk. 3. Stk. 2. Den, der skal varetage opgaverne, jf. stk. 1, vedrørende de brandsynspligtige objekter under kategori A i bilaget til denne bekendtgørelse skal gennemgå Beredskabsstyrelsens brandtekniske grunduddannelse og bestå den afsluttende prøve. Stk. 3. Den, der skal varetage opgaverne, jf. stk. 1, vedrørende de brandsynspligtige objekter under kategori B i bilaget til denne bekendtgørelse skal opfylde kravene, jf. stk. 2, samt gennemgå Beredskabsstyrelsens brandtekniske videreuddannelse og bestå den afsluttende prøve. 2. Overskriften til kapitel 7 affattes således: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 3. I § 30 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Den, der har gennemgået og bestået uddannelsen i brandteknisk byggesagsbehandling efter de hidtil gældende regler, kan fortsat varetage brandteknisk sagsbehandling og brandsyn, jf. § 25, stk. 1, vedrørende de brandsynspligtige objekter under kategori A og B i bilaget til denne bekendtgørelse. 4. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. april 2012.