§ 1.§-link ↗
For behandling af følgende ansøgninger eller anmodninger efter Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 med senere ændringer samt Rådets forordning (EU) nr. 428/2009 af 5. maj 2009, betales et gebyr: 1) Ansøgning om tilladelse til at udføre dual-use produkter til Iran efter artikel 3 og 4 i Rådets forordning nr. 428/2009 og artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning nr. 961/2010. 2) Ansøgning om tilladelse til at yde teknisk bistand eller mæglervirksomhed efter artikel 5, stk. 2, litra a, og ansøgning om tilladelse til at finansiere eller levere finansiel bistand efter artikel 5, stk. 2, litra b, i Rådets forordning nr. 961/2010. 3) Ansøgning om tilladelse til at frigive visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer efter artikel 17-19 i Rådets forordning nr. 961/2010. 4) Ansøgning om tilladelse til at overføre beløb på 40.000 euro eller derover efter artikel 21 i Rådets forordning nr. 961/2010. 5) Anmodning om teknisk vurdering af om et produkt er opført i bilag I, II, IV og VI i Rådets forordning nr. 961/2010, dvs. hvor et produkt er tilbageholdt af en toldmyndighed på grund af tvivl om, hvorvidt produktet kan udføres uden tilladelse, eller om produktet er forbudt at udføre til Iran, jf. Rådets forordning nr. 428/2009 og Rådets forordning nr. 961/2010. 6) Anmodning om teknisk vurdering af om et olie-/gasprodukt er opført i bilag VI i Rådets forordning nr. 961/2010.
Stk. 2. Størrelsen af de i stk. 1 nævnte gebyrer fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen.
§ 2.§-link ↗
Ved ansøgning om pengeoverførsler, jf. § 1, nr. 4, som vedrører betaling for en samlet ordre, men som finder sted som flere forbundne transaktioner, betales fuldt gebyr for behandling af den første ansøgning og reduceret gebyr for efterfølgende ansøgninger om transaktioner på 40.000 euro og derover, der udgør en del af betalingen for den samlede ordre.
Stk. 2. I tilfælde som nævnt i stk. 1, påhviler det ansøger at dokumentere, at der er tale om sammenhængende transaktioner til betaling for en samlet ordre. Dokumentation skal på forlangende indsendes til Erhvervsstyrelsen.
§ 3.§-link ↗
For behandling af følgende ansøgninger efter Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 af 27. juni 2005 (antitorturforordningen), som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1352/2011 af 20. december 2011, betales et gebyr: 1) Ansøgning om tilladelse efter artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning nr. 1235/2005 til at udføre produkter, der er opført i bilag II, nr. 1 og 4, i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 1352/2011. 2) Ansøgning om dispensation efter artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i Rådets forordning nr. 1235/2005 til at udføre, importere eller yde teknisk bistand til produkter, der er opført i bilag I i Kommissionens gennemførselsforordning nr. 1352/2011.
§ 4.§-link ↗
Gebyrer efter denne bekendtgørelse opkræves af Erhvervsstyrelsen, når afgørelsen eller resultatet af den tekniske vurdering foreligger og skal betales senest 30 dage efter påkrav. Udløber betalingsfristen en lørdag, søndag eller helligdag, skal indbetaling af gebyr ske den førstkommende hverdag.
Stk. 2. Det er en forudsætning for behandling af ansøgninger eller anmodninger som angivet i § 1, stk. 1, eller § 3, at ansøger på tidspunktet for ansøgningen eller anmodningen erklærer sig indforstået med at betale et gebyr i overensstemmelse med henholdsvis § 1 eller § 3.
Stk. 3. Gebyret opkræves uafhængigt af, om en ansøgning fører til en tilladelse eller et afslag, og uafhængigt af udfaldet af en teknisk vurdering.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. marts 2012.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 228 af 22. marts 2011 om gebyr for behandling af visse ansøgninger efter Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. ophæves, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ansøgninger og anmodninger indgivet før den 7. marts 2012 behandles efter bekendtgørelse nr. 228 af 22. marts 2011 om gebyr for behandling af visse ansøgninger efter Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.