Bekendtgørelse nr. 82 · 2012

Gældende

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i grafisk kommunikation

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i grafisk kommunikation

Dokumentdato: 27. jan. 2012Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i grafisk kommunikation er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne gennemføre professionel problemløsning og konceptudvikling af trykt og elektronisk kommunikation samt andre visuelle kommunikationsformer. Uddannelsen retter sig mod beskæftigelse nationalt som internationalt inden for den grafiske og visuelle kommunikationsbranche eller oprettelse af egen virksomhed.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

§ 2.§-link ↗

Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 180 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i grafisk kommunikation. Den engelske titel er Bachelor of Graphic Communication.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Graphic Communication.

§ 3.§-link ↗

Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 130 ECTS-point. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 5 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Grafisk design, formgivning og softwarekendskab. 2) Kommunikationsteori og -modeller anvendt inden for visuel kommunikation. 3) Medieforståelse, branding og markedsføring. 4) Visuelt design i samspil med og mellem medier og målgrupper. 5) Teknisk produktion, proces og økonomi i relation til visuel kommunikation.

§ 4.§-link ↗

For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

§ 5.§-link ↗

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2012 og har virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2012 eller senere.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 736 af 20. august 2003 om uddannelsen til professionsbachelor i grafisk kommunikation.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der følger uddannelsen efter de tidligere regler, jf. stk. 2, kan fuldføre uddannelserne efter reglerne i denne bekendtgørelse.