§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse om digital kommunikation på Skatteministeriets område, jf. bekendtgørelse nr. 784 af 24. juni 2010, foretages følgende ændringer: 1. § 2 affattes således: § 2. En borger, som med retligt bindende virkning modtager meddelelser fra SKAT digitalt, skal oplyse sin e-mail adresse eller sit sms-nummer på TastSelv-Borger på www.skat.dk. Tilsvarende gælder opdatering af eventuelle ændringer af e-mailadressen eller sms-nummeret. Hvis en borger har oplyst sin e-mail adresse eller sit sms-nummer, finder skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, anvendelse, når SKAT på den oplyste e-mailadresse eller sms-nummer har underrettet borgeren om, at der er nyt i borgerens skattemappe. 2. § 4 affattes således: § 4. Skatteministeriet fastsætter, hvilke elektronisk genererede skrivelser, der kan udstedes uden underskrift og i retlig henseende være sidestillet med et dokument med personlig underskrift.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2012.