Ændringsbekendtgørelse nr. 1310 · 2011

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser m.fl.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser m.fl.

Dokumentdato: 15. dec. 2011Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 451 af 28. april 2010 om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser m.fl., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1643 af 22. december 2010, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 85 c, stk. 10, og § 85 d, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 4. juli 2011, som ændret ved lov nr. 1540 af 21. december 2010, § 13, stk. 6-8, i lov nr. 639 af 14. juni 2010 om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og § 2 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, fastsættes efter bemyndigelse og efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension: 2. Overskriften før § 6 ophæves. 3. Overskriften før § 7 ophæves. 4. Overskriften før § 8 ophæves. 5. § 8, stk. 1, affattes således: Bidraget efter § 6 betales af efterlønsmodtageren. Bidraget for en uge eller en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. 6. Overskriften før § 9 ophæves. 7. § 9 ophæves. 8. I § 10, stk. 2, ændres »§§ 7-9« til: »§§ 7 og 8«.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2012, og har virkning for ATP-bidrag af efterløn, der udbetales for perioder efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

Stk. 2. I perioden fra den 1. januar 2012 til og med den 30. juni 2012 kan et medlem, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden betaler ATP-bidrag af efterløn, fravælge betalingen af ATP-bidrag med 4 ugers varsel. Varslet regnes fra og med den første mandag, efter at a-kassen har modtaget meddelelsen om fravalget.