§ 1. · Gebyrer§-link ↗
For prøver, for udstedelse af genpart af certifikat og for udstedelse af kaldesignal i amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten betales til Erhvervsstyrelsen et gebyr med nedenstående beløb: 1) Amatørradioprøve: 491 kr. pr. prøve. 2) Genpart af certifikat: 84 kr. pr. genpart. 3) Udstedelse af kaldesignal: 343 kr.
§ 2. · Gebyrer§-link ↗
For radioprøver til opnåelse af SRC-certifikat (Short Range Certificate) til betjening af maritime VHF-radioanlæg, for udstedelse af genpart af certifikat og for udstedelse af kaldesignal eller identifikationsnummer i maritime radiotjenester betales til Søfartsstyrelsen et gebyr med nedenstående beløb: 1) SRC-certifikat: 514 kr. pr. prøve. 2) Genpart af certifikat: 84 kr. pr. genpart. 3) Udstedelse af kaldesignal eller identifikationsnummer: 735 kr.
§ 3. · Gebyrer§-link ↗
For udstedelse af kaldesignal eller identifikationsnummer til brugere af radiofrekvenser i luftfartsradiotjenester i dansk indregistrerede luftfartøjer eller på jordstationer betales til Trafikstyrelsen et gebyr med følgende beløb: 343 kr.
Stk. 2. For udstedelse af identifikationsnummer til brugere af radiofrekvenser i luftfartsradiotjenester i ultralette flyvemaskiner betales til Dansk Ultralet Flyverunion et gebyr med følgende beløb: 343 kr.
Stk. 3. For udstedelse af identifikationsnummer til brugere af radiofrekvenser i luftfartsradiotjenester i dragefly (hangglidere), herunder motoriserede dragefly, og glideskærme (paraglidere) betales til Dansk Hanggliding & Paragliding Union et gebyr med følgende beløb: 343 kr.
Stk. 4. Udebliver betaling af gebyrer efter stk. 1-3 efter sidste rettidige indbetalingsdag, kan opkræves et ekspeditionsgebyr for hver erindringsskrivelse med følgende beløb: 99 kr.
§ 4. · Ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2012.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1141 af 4. december 2009 om depositum ved fremlysning af radiofrekvenser og om IT- og Telestyrelsens gebyrer i 2010 ophæves.