Bekendtgørelse nr. 931 · 2011

Historisk

Bekendtgørelse om uhævede feriepenge

Bekendtgørelse om uhævede feriepenge

Dokumentdato: 24. aug. 2011Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Fordelingen af uhævede feriepenge§-link ↗

Af de uhævede feriepenge, jf. lovens § 36, stk. 1, som vedrører optjeningsårene 2009, 2010 og 2011, tilfalder 34 pct. statskassen og 66 pct. Arbejdsmarkedets Feriefond. Såfremt der er givet tilladelse efter lovens § 36, stk. 2, til at anvende uhævede feriepenge til andet formål, tilfalder de 66 pct. dette andet formål (i praksis en privat feriefond) i stedet for Arbejdsmarkedets Feriefond.

§ 2. · Indbetaling af statskassens andel§-link ↗

Uhævede feriepenge indbetales som hidtil i sin helhed af FerieKonto eller af de pågældende arbejdsgivere til Arbejdsmarkedets Feriefond eller for de uhævede feriepenges vedkommende til en privat feriefond, hvis der er givet tilladelse efter lovens § 36, stk. 2. Inden den 10. i den måned, der følger efter indbetalingstidspunktet, påhviler det modtageren af beløbet at indbetale statskassens andel på 34 pct. til Pensionsstyrelsens bankkonto i Danske Bank registreringsnummer 0216 kontonummer 4069160565 vedrørende uhævede feriepenge m.v. og at indsende dokumentation for det indbetalte beløb til Pensionsstyrelsen, Økonomisektionen, Njalsgade 72, 2300 København S.

§ 3. · Udbetaling af statskassens andel§-link ↗

Såfremt der sker udbetaling af beløb i medfør af lovens § 44, stk. 7, kan den, der har udbetalt beløbet, få 34 pct. heraf refunderet enten ved skriftlig henvendelse til Pensionsstyrelsen eller ved modregning i indbetalinger efter § 2. Såfremt der foretages modregning, skal der særskilt fremsendes dokumentation herfor til Pensionsstyrelsen.

§ 4. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. oktober 2011.