Ændringsbekendtgørelse nr. 788 · 2011

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling for kontrol af foder og foderstofvirksomheder\n(Gebyrer vedr. auditering ved tredjepart)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling for kontrol af foder og foderstofvirksomheder\n(Gebyrer vedr. auditering ved tredjepart)

Dokumentdato: 28. jun. 2011Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1489 af 15. december 2010 om betaling for kontrol af foder og foderstofvirksomheder foretages følgende ændringer: 1. Bekendtgørelsens titel affattes således: Bekendtgørelse om betaling for kontrol af foder og fodervirksomheder, samt tilsyn m.v. med akkrediterede kontrolorganer 2. Indledningen til bekendtgørelsen affattes således: I medfør af § 1, stk. 3, nr. 11, i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 3. maj 2011, og efter bemyndigelse, fastsættes: 3. I § 1 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Akkrediterede kontrolorganer, der varetager auditering af foderstofvirksomheders kvalitetssikringssystem, skal betale gebyrer som fastsat i bilag 1, til dækning af Plantedirektoratets udgifter til løbende tilsyn, instruktion og supervision m.v. i henhold til bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes. 4. Efter § 15 og før Forfald m.v. indsættes: Særligt om betaling i forbindelse med auditering ved tredjepart § 15 a. Akkrediterede kontrolorganer, der efter kapitel 10 i bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder ansøger Plantedirektoratet om godkendelse til at varetage direktoratets varslede kontrol (audit) af en foderstofvirksomheds kvalitetsstyringssystem, skal betale for Plantedirektoratets tidsforbrug, jf. bilag 1, D, i forbindelse med Plantedirektoratets behandling af ansøgningen. § 15 b. Foderstofvirksomheder skal betale for Plantedirektoratets tidsforbrug, jf. bilag 1, D, i forbindelse med direktoratets sagsbehandling vedrørende de af kontrolorganet udførte kontrolbesøg.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 2011.