§ 1.§-link ↗
Erhvervsmæssig avl og salg af kartofler samt sortering af læggekartofler skal ske efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Erhvervsmæssig avl af kartofler skal ske på basis af materiale, der er opformeret i overensstemmelse med det danske kartoffelmeristemprogram.
Stk. 3. Bestemmelser om salg gælder også for udbud til salg, fordeling, levering eller anden form for overdragelse mod eller uden vederlag.
Stk. 4. Ved konsumkartofler forstås i denne bekendtgørelse andre kartofler end læggekartofler.
§ 2. · Sorter§-link ↗
§ 2. Til erhvervsmæssig avl af kartofler må kun anvendes sorter, der 1) er optaget på den danske sortsliste, jf. bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplanter og grønsagsarter (sortslisten), eller 2) er optaget på Det Europæiske Fællesskabs fælles sortsliste.
Stk. 2. Uanset stk. 1, kan Plantedirektoratet give tilladelse til, at der til avl af præ-basis læggekartofler anvendes læggemateriale og præ-basis læggekartofler af egen avl af sorter, der er anmeldt til afprøvning med henblik på godkendelse til optagelse på sortsliste i en medlemsstat af Den Europæiske Union.
§ 3. · Sorter§-link ↗
Erhvervsmæssig avl af læggekartofler af sorter der er optaget på sortslisten som ”bevaringssort”, må kun finde sted i oprindelsesregionen.
Stk. 2. Plantedirektoratet meddeler på grundlag af de i § 13 anførte indberetninger, den mængde kartofler af bevaringssorten, virksomheden må bringe i handel i den pågældende sæson. Den samlede mængde, der bringes i handel, må ikke overstige det i bilag 2 anførte.
§ 4. · Meristemproducent§-link ↗
Plantedirektoratet kan efter ansøgning autorisere virksomheder til produktion af meristemstiklinger, hvis betingelserne i bilag 3, I, er overholdt.
Stk. 2. Plantedirektoratet kan endvidere autorisere virksomheder til avl og sortering af meristemknolde og -planter, når direktoratet har konstateret, at producenten opfylder kravene i bilag 3, II.
§ 5. · Avl af læggekartofler§-link ↗
Plantedirektoratet kan efter ansøgning autorisere avlere til avl af 1) præ-basis læggekartofler (præ-basis avler), eller 2) basis og certificerede læggekartofler på grundlag af egen opformering (basisavler med opformering) eller 3) basis og certificerede læggekartofler på grundlag af indkøbt læggemateriale (basisavler uden opformering).
§ 6. · Sorterevirksomheder§-link ↗
Virksomheder, der opbevarer, sorterer, pakker, mærker samt sælger læggekartofler, skal være autoriseret som sorterevirksomhed for læggekartofler.
Stk. 2. Plantedirektoratet autoriserer virksomheden, når direktoratet har konstateret, at bestemmelserne i bilag 4 er opfyldt. Autorisation kan gives til: 1) Sorterevirksomhed af præ-basisavl, jf. § 5, nr. 1, til opbevaring, sortering, pakning og mærkning af egen avl. Avlen kan mærkes i klasserne S, SE, E og A, jf. bilag 9. 2) Sorterevirksomhed af basisavl til opbevaring, sortering og mærkning af læggekartofler fra avlere autoriseret efter § 5 herunder egen avl af læggekartofler og konsumkartofler. Avl af læggekartofler kan alene mærkes i klasserne E og A, jf. bilag 9. 3) Virksomheder, der indkøber godkendte læggekartofler i lukkede og mærkede pakninger og ompakker og videresælger dem i pakninger på højst 10 kg netto.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1, skal følgende virksomheder ikke autoriseres: 1) Virksomheder der udelukkende køber og videresælger læggekartofler i lukkede pakninger. 2) Virksomheder der udelukkende køber læggekartofler i lukkede pakninger på op til 50 kg og videresælger disse direkte til den endelige forbruger i åbne, mindre pakninger.
§ 7. · Udstedelse af plantepas§-link ↗
Plantedirektoratet kan efter ansøgning godkende virksomheder autoriseret efter § 6, til at udstede og forsyne pakninger med læggekartofler med plantepas. Plantepassets udformning skal være godkendt af direktoratet og skal overholde bestemmelserne i bilag 10.
Stk. 2. Godkendelse til at udstede og forsyne pakninger med plantepas kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke overholder bestemmelserne i §§ 25-27.
§ 8. · Ansøgning m.v.§-link ↗
Ansøgning om autorisation efter §§ 4-6 skal indgives til Plantedirektoratet. Ansøgningen skal ske på et skema, der fås fra Plantedirektoratet eller på direktoratets hjemmeside.
Stk. 2. En avler eller virksomhed kan kun være autoriseret til én af de i §§ 4 -5, nævnte typer af produktion.
Stk. 3. Alle ændringer af betydning for autorisationen skal straks meddeles Plantedirektoratet.
Stk. 4. Ved meddelelse af autorisation tildeler Plantedirektoratet et autorisationsnummer. Autorisationsnummeret kan ikke sælges eller overdrages.
Stk. 5. Hvis Plantedirektoratet ikke modtager de i § 13 nævnte oplysninger inden fristens udløb, anses autorisationen for bortfaldet.
§ 9.§-link ↗
Avleren skal hvert år med henblik på Plantedirektoratets udtagelse af jordprøver anmelde, hvilke arealer der påtænkes anvendt til avl af læggekartofler.
Stk. 2. Arealerne skal anmeldes til Plantedirektoratet senest 8 uger inden lægning af kartoflerne. Anmeldelse skal indeholde en skitse for hvert anmeldt areal og indeholde oplysninger om, hvornår arealet senest har været anvendt til avl af kartofler eller til avl af de i bilag 5 nævnte afgrøder.
Stk. 3. Jordprøven skal udtages i perioden mellem høst af den sidste afgrøde kartofler eller høst af de i bilag 5 nævnte afgrøder og lægning af læggekartofler.
Stk. 4. Mængden af jord, der udtages pr. hektar, udgør beregningsmæssigt 1500 ml. for 8 hektar og 400 ml. for de resterende hektar.
Stk. 5. I tilfælde, hvor der er påvist forekomst af kartoffelcystenematoder i en mark, jf. bekendtgørelse om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder, udgør mængden af jord, der udtages pr. hektar dog altid 1500 ml.
§ 10.§-link ↗
Mængden af jord, der skal udtages pr. hektar efter § 9, stk. 4, kan reduceres til beregningsmæssigt 400 ml. pr. hektar for 4 hektar og 200 ml. for de resterende hektar, såfremt avler kan dokumentere: 1) at der ikke er blevet dyrket eller forekommet kartofler eller andre værtsplanter, jf. bilag 8, afsnit 1, i bekendtgørelse om planter, på det anmeldte areal i seks år forud for jordprøvetagningen, eller 2) at der ikke ved de to seneste officielle undersøgelser er konstateret forekomst af levende kartoffelcystenematoder, og der ikke er blevet dyrket kartofler eller værtsplanter til andet end produktion af læggekartofler eller planter til plantning, jf. bilag 8, afsnit 1, i bekendtgørelse om planter, siden den første officielle undersøgelse, eller 3) at der ikke er konstateret levende kartoffelcystenematoder eller cyster uden levende indhold ved den seneste officielle undersøgelse, og at der ikke er blevet dyrket kartofler eller værtsplanter til andet end produktion af læggekartofler eller planter til plantning, jf. bilag 8, afsnit 1, i bekendtgørelse om planter, siden undersøgelsen.
Stk. 2. Dokumentationen skal foreligge senest samtidig med prøvetagningen.
§ 11.§-link ↗
Plantedirektoratet kan godkende arealer til avl af læggekartofler hvis: 1) resultatet af jordprøve, jf. § 9, viser, at arealet er fri for planteskadegørerne som nævnt i bilag 6, 2) arealet ikke har været anvendt til avl eller oplagring af kartofler, eller dyrkning af de i bilag 5 nævnte afgrøder i de forudgående 4 vækstsæsoner for avl af præ-basis læggekartofler og de 3 forudgående vækstsæsoner for avl af basis læggekartofler, 3) arealet er fri for gengroninger, og 4) der ikke er udbragt affald på arealer jf. § 12.
Stk. 2. Jordprøven, jf. stk. 1, nr. 1, kan være udtaget op til 4 år inden arealet anvendes til avl af læggekartofler.
§ 12. · Håndtering af affald§-link ↗
Der må ikke avles kartofler i de følgende 3 år på arealer, hvor der er udbragt affald i form af jord, sten, kildesorteret affald og spildevandsslam, samt affaldsknolde eller andet vegetabilsk affald (frugtsaft m.m) fra virksomheder, der sorterer, vasker eller forarbejder kartofler. Ved første kartoffelavl på arealet derefter skal der anvendes en sort, der er resistent mod kartoffelcystenematoder, og avlen kan ikke anvendes som læggemateriale.
Stk. 2. Uanset stk. 1 må der avles kartofler på arealer, hvor det i stk. 1 nævnte affald er udbragt, hvis affaldet har været underkastet kontrolleret kompostering eller hygiejnisering.
Stk. 3. Der må ikke avles læggekartofler i de følgende 12 måneder på arealer, hvor der er udbragt frugtsaft fra stivelsesfremstilling, herunder vaskevand, eller overfladevand fra vandløb og søer m.m.
§ 13. · Generelle bestemmelser§-link ↗
Med henblik på Plantedirektoratets godkendelse af avlen, skal oplysninger om læggemateriale, klasse, sort, mængde, høst nr. og antal ha meddeles direktoratet senest 25. maj. Oplysningerne skal indgives på et skema, som kan hentes på direktoratets hjemmeside.
§ 14. · Generelle bestemmelser§-link ↗
Avl fra et adskilt areal registreres med et høstnummer. Arealer skal være adskilt med mindst én frirække, og der skal for enden af hver række være mindst 6 meter til anden avl.
Stk. 2. Afstandskravene i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis kartoflerne lægges og høstes manuelt.
Stk. 3. Høstnummeret består af autorisationsnummer, årstal samt et linjenummer, der identificerer arealet.
Stk. 4. Læggekartofler med forskelligt høstnummer skal holdes klart adskilt under avl, opbevaring, transport og sortering. Sammenlægges avlen fra forskellige høstnumre med samme oprindelse, henregnes den samlede avl til det høstnummer, der er tilknyttet avlen af den laveste klasse.
§ 15. · Generelle bestemmelser§-link ↗
På grund af risikoen for overførsel af virus skal der være følgende afstand fra arealer, hvor der dyrkes læggekartofler til arealer med anden kartoffelavl, herunder egen avl af konsumkartofler: 1) 50 meter for arealer til godkendelse som præ-basis læggekartofler, 2) 25 meter for arealer til godkendelse som basis læggekartofler, og 3) 15 meter for arealer til godkendelse som certificerede læggekartofler.
§ 16. · Planteskadegørere§-link ↗
De i bilag 6 nævnte planteskadegørere må ikke forefindes på jordbrugsbedriften, på arealer i samdrift, på avlsarealer eller på planterne.
Stk. 2. Plantedirektoratet kan påbyde foranstaltninger til bekæmpelse af de i stk. 1 nævnte planteskadegørere, herunder isolation eller tilintetgørelse af planter, planteprodukter og emballage, der medfører smitterisiko.
Stk. 3. Plantedirektoratet kan fastsætte en frist for gennemførelse af påbudte foranstaltninger.
§ 17. · Rengøring af maskiner, lokaler m.v.§-link ↗
Maskiner og redskaber m.m. til håndtering af kartofler samt lokaler, kasser og lignende til opbevaring af læggekartofler hos avleren, skal være rengjort og desinficeret forud for avlssæsonen. Desinfektionen skal ske med et middel, med dokumenteret effekt overfor plantepatogene mikroorganismer, herunder plantepatogene bakterier.
§ 18. · Rengøring af maskiner, lokaler m.v.§-link ↗
Maskiner, redskaber, containere, kasser m.v., der har været anvendt udenfor arealer, som indehaveren af autorisationen har råderet over, må kun anvendes til håndtering af kartofler hvis de, 1) kun har været anvendt hos andre autoriserede læggekartoffelavlere, eller 2) er rengjort og desinficeret med et middel, med dokumenteret effekt overfor plantepatogene mikroorganismer, herunder plantepatogene bakterier.
Stk. 2. Præ-basis avlere og basis avlere med egen opformering på basis af meristemknolde må kun anvende egne maskiner, redskaber og containere til håndtering af læggekartofler. Maskiner m.v. anvendt til kartoffelavl må ikke have været anvendt udenfor de arealer, indehaveren af autorisationen har råderet over.
Stk. 3. Avleren skal kunne dokumentere, at bestemmelserne i stk. 1 er overholdt. Dokumentation skal opbevares i 3 år.
§ 19. · Særlige bestemmelser§-link ↗
Til avl af meristemknolde og -planter må der kun anvendes plantemateriale (f.eks. in-vitro stiklinger), der har oprindelse i materiale, der er fri for planteskadegørere nævnt i bekendtgørelse om planteskadegørere, og som er godkendt af Plantedirektoratet.
Stk. 2. Der må det enkelte år kun anvendes én oprindelse pr. sort.
Stk. 3. En avler, der er autoriseret til avl af meristemknolde og –planter, må ikke have samtidig avl af konsumkartofler.
§ 20. · Særlige bestemmelser§-link ↗
Præ-basis avlere må kun anvende følgende læggemateriale: 1) læggemateriale af klassen MP/MK af dansk avl, eller af udenlandsk avl Plantedirektoratet har sidestillet hermed, og 2) præ-basis læggekartofler af egen avl godkendt i klasse S1-S4.
Stk. 2. Der må hvert år, for hver sort, kun anvendes læggemateriale af egen oprindelse og én anden oprindelse.
Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan avlere, der påbegynder avl af præ-basis læggekartofler indkøbe og anvende præ-basis læggekartofler af samme sort fra én præ-basis avler det første år.
Stk. 4. Præ-basis læggekartofler skal leveres direkte til den endelige forbruger.
Stk. 5. En avler, der er autoriseret til avl af præbasis læggekartofler, må ikke have samtidig avl af konsumkartofler.
§ 21. · Særlige bestemmelser§-link ↗
Basis avlere med opformering må kun anvende følgende læggemateriale, 1) læggemateriale af klassen MP/MK eller af udenlandsk avl Plantedirektoratet har sidestillet hermed, og 2) S/SE af dansk avl eller udenlandsk avl, der i henhold til EU-mærkningsregler for læggekartofler er sidestillet hermed, og 3) præ-basis læggekartofler af egen avl godkendt i klasse F1-F3 samt E1-E3 af egen avl.
§ 22. · Særlige bestemmelser§-link ↗
Basis avlere uden opformering må kun anvende læggemateriale af klassen MP/MK, S/SE eller E af dansk avl, eller af udenlandsk avl, der i henhold til EU-mærkningsregler for læggekartofler er sidestillet hermed.
§ 23. · Opbevaring og flytning§-link ↗
Læggekartofler som råvarer må kun opbevares på avlsejendommen, hos autoriserede sorterevirksomheder eller på andre af Plantedirektoratet godkendte opbevaringssteder.
Stk. 2. På avlsejendommen må kun opbevares kartofler af egen fortsat avl af lægge- eller konsumkartofler. Læggekartofler, der er fjernet fra avlsejendommen, må ikke føres tilbage til avlsejendommen.
Stk. 3. Læggekartofler skal under opbevaring og transport være mærket med sortsnavn, klasse, oprindelse, mængde og høstnummer, jf. § 14.
Stk. 4. Uanset stk. 2 må læggekartofler, der er forblevet i lukkede, mærkede kasser under transport og opbevaring og som har været opbevaret i kølerum på en autoriseret sorterevirksomhed, eller på et af Plantedirektoratet godkendt opbevaringssted, føres tilbage til avlsejendommen.
§ 24.§-link ↗
Plantedirektoratet kan godkende avlen af læggekartofler hvis: 1) betingelserne i kapitel 3 og 4 er overholdt, og 2) det ved marksyn er konstateret, at avlen overholder kravene i bilag 7, og 3) der ikke er konstateret forekomst af virussygdomme nævnt i bilag 8.
Stk. 2. Læggekartofler fra hvert adskilt areal godkendes højst i avlsklassen under læggematerialets klasse. Avlen kan godkendes i de i bilag 9 anførte avls- og salgsklasser. Avlsklassen er afgørende for, om avlen kan anvendes til brug for videre opformering på egen ejendom, samt om og i hvilke salgsklasser avlen kan omsættes.
Stk. 3. Kartofler godkendt i klasse A må kun anvendes til avl af konsumkartofler.
§ 25. · Pakning og mærkning§-link ↗
Læggekartofler, der er sorteret, pakket m.v. i Danmark må kun sælges i lukkede pakninger, der opfylder bestemmelserne i bilag 11 om pakning og lukning.
Stk. 2. Meristemknolde og -planter skal leveres til den endelige modtager direkte og uden åbning af pakning.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1, må virksomheder der ikke skal være autoriseret, jf. § 6, stk. 4, nr. 2, sælge læggekartofler til den endelige forbruger i små åbne pakninger.
§ 26. · Pakning og mærkning§-link ↗
Mærkning med plantepas skal være foretaget af Plantedirektoratet eller af en godkendt virksomhed jf. § 7.
Stk. 2. Kun godkendte læggekartofler, jf. § 24, må mærkes med plantepas.
Stk. 3. Plantepasset må kun anvendes til den pakning, det oprindeligt er udstedt til.
Stk. 4. Opdeles en pakning med læggekartofler, skal hver af de nye pakninger forsynes med et nyt plantepas.
Stk. 5. Trykte plantepas, herunder fejltrykte plantepas, der ikke anvendes, skal opbevares i 2 år på den autoriserede sorterevirksomhed.
§ 27. · Pakning og mærkning§-link ↗
Læggekartofler i småpakninger med et indhold på højst 10 kilo skal mærkes i overensstemmelse med det i bilag 10, nr. 2, anførte. Småpakninger skal ikke forsynes med plantepas.
§ 28. · Kvalitetskrav§-link ↗
Ved salg skal læggekartofler der sorteres og pakkes i Danmark opfylde kvalitetskravene i bilag 12.
Stk. 2. Kartofler behandlet med spiringshæmmende midler må ikke sælges som læggekartofler.
§ 29. · Anmeldelse§-link ↗
Sorterevirksomheder skal anmelde partier af læggekartofler til Plantedirektoratet på pakkedatoen. Anmeldelsen skal udfærdiges på et skema, der fås hos Plantedirektoratet eller på direktoratets hjemmeside. Indberetningen af oplysningerne kan ske ved elektronisk overførsel af data til Plantedirektoratet, hvis direktoratet kan godkende dataform og struktur.
Stk. 2. Ved pakkedato forstås i denne bekendtgørelse, den dato partiet sorteres og pakningsenheden lukkes med plantepas. Foregår pakning af partiet over flere dage, er pakkedatoen den dato hvor den sidste enhed i partiet lukkes og mærkes.
Stk. 3. Til identifikation af et parti færdigvarer af læggekartofler anvendes nummeret på det første plantepas i partiet (partinummeret).
Stk. 4. Et parti kan kun udgøres af læggekartofler fra et høstnummer.
§ 30. · Partikontrol§-link ↗
§ 30. Kasserer Plantedirektoratet i forbindelse med partikontrol et parti læggekartofler, kan kartoflerne omsorteres og partianmeldes på ny. Det omsorterede parti må ikke omsættes før Plantedirektoratet har foretaget fornyet partikontrol.
Stk. 2. Bryder Plantedirektoratet forseglingen af en pakning i forbindelse med kontrol af færdigvarer af læggekartofler, forsyner Plantedirektoratet plantepasset med stempel, dato, signatur og evt. plombe, der viser at pakningen har været åbnet i forbindelse med officiel kontrol.
§ 31.§-link ↗
Til avl af konsumkartofler skal anvendes: 1) godkendte læggekartofler indkøbt hvert år til hele avlen eller 2) kartofler avlet på godkendte læggekartofler indkøbt året før, på egen ejendom eller forpagtede arealer, for hvilke der foreligger en forpagtningsaftale og hvor der hvert år indkøbes godkendte læggekartofler af den pågældende sort svarende til mindst 10 pct. af det areal og mindst 10 pct. af den mængde, der skal anvendes til lægning året efter og a) det indkøbte læggemateriale opformeres særskilt, og at avlen heraf opbevares adskilt fra andre kartofler, og b) det indkøbte læggemateriale lægges, og at avlen heraf så vidt muligt optages inden andre kartofler lægges og optages, og c) maskiner og redskaber rengøres og desinficeres med et middel, med dokumenteret effekt overfor plantepatogene mikroorganismer, herunder plantepatogene bakterier.
§ 32.§-link ↗
Basis avlere med opformering må til avl af konsumkartofler kun anvende læggemateriale af egen avl eller klasse S/SE af anden oprindelse eller læggemateriale af udenlandsk avl, der i henhold til EU-mærkningsreglerne for læggekartofler er sidestillet hermed. Der må maksimalt avles 2 år på det indkøbte læggemateriale. Første års avl benævnes K01, andet års avl K02. Der må det enkelte år højst anvendes 3 klasser for hver sort.
Stk. 2. Basisavlere uden opformering må til avl af konsumkartofler kun anvende læggemateriale af klasse S/SE, E eller A eller læggemateriale af udenlandsk avl, der i henhold til EU-mærkningsreglerne for læggekartofler er sidestillet hermed.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 31 finder tilsvarende anvendelse ved konsumavl hos basisavlere uden opformering.
§ 33.§-link ↗
Autoriserede avlere af læggekartofler må ikke samtidig avle læggekartofler og konsumkartofler af samme sort.
Stk. 2. Uanset stk. 1 må der ved overgang fra avl af konsumkartofler til avl af læggekartofler i en given sort, anvendes præ-basis materiale af sorten, i overgangsåret.
§ 34.§-link ↗
Autoriserede avlere af læggekartofler skal opbevare konsumkartofler adskilt fra læggekartofler. Konsumkartoflerne skal under avl, transport og opbevaring være mærket med sortsnavn og opformeringsklasse (K01 eller K02.).
§ 35.§-link ↗
Plantedirektoratet udtager jordprøver af arealer der anvendes til konsumavl, med henblik på overvågning af udbredelse af kartoffelcystenematoder. Hvis der konstateres forekomst af kartoffelcystenematoder, finder bestemmelserne i bekendtgørelse om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder anvendelse.
§ 36.§-link ↗
Sorterevirksomheder skal ved salg af spisekartofler sikre, at kartoflerne opfylder kvalitetsnormerne i bilag 13.
§ 37.§-link ↗
Plantedirektoratet kan efter ansøgning og på nærmere fastsatte betingelser tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges ved forsøg, forskning og planteforædling.
Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til salg af kartofler af en genetisk modificeret sort meddeles kun, hvis der på grundlag af en officiel miljørisikovurdering er truffet alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå skadelige indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.
Stk. 3. Plantedirektoratet kan efter ansøgning og på nærmere fastsatte betingelser tillade, at avlere m.v. der er autoriseret efter § 4 og § 5 samtidig foretager forædling af kartofler.
§ 38.§-link ↗
Autoriserede læggekartoffelavlere og autoriserede sorterevirksomheder skal føre regnskab over deres råvaremængde, herunder sammenlagte linjer, beholdning, kasserede marker og partier, samt køb og salg af kartofler. Regnskabet skal for hvert køb og salg indeholde oplysninger om dato, kartoffelsort, høstnummer, klasse, sælger eller køber, pakningsenhed og mængde.
Stk. 2. Sorterevirksomheder skal endvidere føre et sortereregnskab. Regnskabet skal indeholde oplysninger om dato, tidspunkt, kartoffelsort, høstnummer, mængder af råvarer, samt affald (incl. over og under størrelser) til foder og lignende.
Stk. 3. Regnskaber samt dokumentation for køb, salg, m.v. skal opbevares i 3 år.
§ 39§-link ↗
Autoriserede sorterevirksomheder skal senest den 30. juni indberette til Plantedirektoratet hvilke mængder af læggekartofler af bevaringssorter, der er bragt i handel i den afsluttede sæson.
§ 40. · Kontrol m.v.§-link ↗
Plantedirektoratet fører kontrol med, at bestemmelserne i bekendtgørelsen overholdes.
Stk. 2. Dansk Landbrugsrådgivning, Videncentret for Landbrug fører kontrol med, at arealer med læggekartofler, der er anmeldt til avlskontrol hos autoriserede præ-basis avlere, overholder kravene i § 15 og bilag 7.
Stk. 3. Plantedirektoratet kan vederlagsfrit udtage prøver med henblik på analyser.
§ 41. · Kontrol m.v.§-link ↗
Avlere, sorterevirksomheder m.fl. skal efter anmodning give Plantedirektoratet de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af kontrollen med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse samt yde direktoratet den fornødne bistand ved gennemførelse af kontrollen.
§ 42. · Offentliggørelse§-link ↗
Plantedirektoratet offentliggør resultater på grundlag af kontrollen. Offentliggørelsen indeholder navn, adresse og autorisationsnummer på virksomheder autoriseret efter §§ 4 og 5 samt resultatet af en gennemført avlskontrol.
§ 43. · Straffebestemmelser m.v.§-link ↗
Overtrædelse af § 12, § 14, stk. 4, § 23, stk. 2, § 25, stk.1 og 2, og § 33, stk. 1, og § 34, stk. 1, kan medføre at avlen af læggekartofler nedklassificeres eller ikke godkendes som læggekartofler
§ 44. · Straffebestemmelser m.v.§-link ↗
Med bøde straffes den der 1) overtræder § 1, stk. 2, §§ 2 og 3, § 6, stk. 1, § 12, §§ 17 - 23, § 24, stk. 3, § 25, stk. 1 og 2, §§ 26 - 28, § 30, stk. 1, §§ 31 - 33, og § 38, 2) undlader at efterkomme et påbud efter § 16, stk. 2, 3) undlader at give oplysninger som nævnt i § 8, stk. 3, § 29, stk. 1, og § 39.
Stk. 2. Selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter bestemmelserne i straffelovens 5. kapitel.
§ 45.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. maj 2011.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 741 af 26. juni 2010 om avl m.v. af kartofler ophæves.