§ 1.§-link ↗
Vandløbsmyndigheden kan med den undtagelse, der følger af stk. 2, bestemme, at private vandløb eller vandløbsstrækninger skal optages som offentlige vandløb.
Stk. 2. Højere liggende strækninger af vandløb, der gennemløber flere kommuner, må ikke opklassificeres, hvis lavere liggende strækninger er klassificeret som privat vandløb.
Stk. 3. Forud for afgørelse efter stk. 1 skal vandløbsmyndigheden indhente udtalelse fra vandløbsmyndigheden i de kommuner, som vandløbet gennemløber.
Stk. 4. Afgørelse efter stk. 1 skal fastsætte en dato for opklassifikationen.
§ 2.§-link ↗
Vandløbsmyndigheden kan kun bestemme, at følgende offentlige vandløb eller vandløbsstrækninger skal nedklassificeres til private vandløb: 1) vandløb, der er anlagt til særlige, private formål, 2) vandløb, der primært tjener til afledning af vand fra private arealer, eller 3) vandløb, der primært tjener til afledning af spildevand fra få ejendomme.
Stk. 2. Det er en betingelse for at nedklassificere efter stk. 1, at vandløbet ikke er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3.
Stk. 3. Lavere liggende strækninger af vandløb, der gennemløber flere kommuner, må ikke nedklassificeres, hvis højere liggende strækninger er klassificeret som offentligt vandløb.
Stk. 4. Forud for afgørelse efter stk. 1 skal vandløbsmyndigheden indhente udtalelse fra vandløbsmyndigheden i de kommuner, som vandløbet gennemløber.
Stk. 5. Afgørelse efter stk. 1 skal fastsætte en dato for nedklassifikationen.
§ 3.§-link ↗
På datoen for nedklassifikation efter § 2 skal vandløbet være vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet for vandløbet.
§ 4.§-link ↗
Vandløbsmyndigheden foretager en registrering af de for det enkelte vandløb gældende bestemmelser. Oplysningerne er offentligt tilgængelige.
§ 5.§-link ↗
Vandløbsmyndighedens afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter reglerne i lovens kapitel 16.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. maj 2011.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1452 af 11. december 2007 om klassifikation og registrering af vandløb ophæves.