Bekendtgørelse nr. 308 · 2011

Historisk

Bekendtgørelse om ansøgninger om tilskud og lån til aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig

Bekendtgørelse om ansøgninger om tilskud og lån til aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig

Dokumentdato: 12. apr. 2011Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Ansøgninger om resultataftaler og driftstilskud

§ 1. · Dokumentationskrav§-link ↗

Ansøgning om indgåelse af en resultataftale indsendes af en forening, organisation mv. med elektronisk post i word eller pdf. format og på papir i underskreven stand til Sydslesvigudvalget. Ansøgningen skal indeholde et udfyldt ansøgningsskema.

Stk. 2. Skemaet, der er nævnt i stk. 1, udfærdiges af Sydslesvigudvalget og offentliggøres på udvalgets hjemmeside, www.sydslesvigudvalget.dk, senest 1. marts i året forud for det finansår, som de påtænkte resultataftaler vedrører, jf. dog § 7, stk. 2.

§ 2. · Ansøgningens indgivelse§-link ↗

Ansøgning om indgåelse af en resultataftale skal være Sydslesvigudvalget i hænde senest den 1. april i året forud for det finansår, for hvilket der ønskes driftstilskud i henhold til en resultataftale, jf. dog § 7, stk. 3. Er ansøgningen mangelfuld, kan den afvises, eller der kan fastsættes en frist for indsendelse af korrekt udfyldt ansøgningsskema eller supplerende oplysninger. Ansøgningen afvises, hvis de ønskede oplysninger ikke er modtaget inden udløbet af den fastsatte frist.

Kapitel 2 · Ansøgninger om tilskud og lån til bygge- og anlægsprojekter

§ 3. · Dokumentationskrav§-link ↗

Ansøgning om anlægsstøtte indsendes af foreninger, organisationer mv. med elektronisk post i word eller pdf. format og på papir i underskreven stand til Sydslesvigudvalget. Ansøgningen skal indeholde et udfyldt ansøgningsskema.

Stk. 2. Skemaet, der er nævnt i stk. 1, udfærdiges af Sydslesvigudvalget og offentliggøres på hjemmesiden www.sydslesvigudvalget.dk senest den 1. august i året forud for det finansår, som tilskudspolitikken vedrører.

§ 4. · Ansøgningens indgivelse§-link ↗

Ansøgning om tilskud og lån til bygge- og anlægsprojekter skal være Sydslesvigudvalget i hænde senest den 1. september i året forud for det finansår, for hvilket der ønskes bygge- og anlægsstøtte. Er ansøgningen mangelfuld, kan den afvises, eller der kan fastsættes en frist for indsendelse af korrekt udfyldt ansøgningsskema eller supplerende oplysninger. Ansøgningen afvises, hvis de ønskede oplysninger ikke er modtaget inden udløbet af den fastsatte frist.

Kapitel 3 · Ansøgninger om projekttilskud

§ 5. · Dokumentationskrav§-link ↗

Ansøgning om projekttilskud indsendes af en forening, organisation mv. med elektronisk post i word eller pdf format og på papir i underskreven stand til Sydslesvigudvalget. Ansøgningen skal indeholde et udfyldt ansøgningsskema.

Stk. 2. Skemaet, der er nævnt i stk. 1, udfærdiges af Sydslesvigudvalget og offentliggøres sammen med udvalgets tilskudspolitik på hjemmesiden www.sydslesvigudvalget.dk senest den 1. november i året forud for det finansår, som tilskudspolitikken vedrører.

§ 6. · Ansøgningens indgivelse§-link ↗

Ansøgninger om projekttilskud skal være Sydslesvigudvalget i hænde senest den 1. december i året forud for det finansår, for hvilket der ønskes projekttilskud. Er ansøgningen mangelfuld, kan den afvises, eller der kan fastsættes en fristfor indsendelse af korrekt udfyldt ansøgningsskema eller supplerende oplysninger. Ansøgningen afvises, hvis de ønskede oplysninger ikke er modtaget inden udløbet af den fastsatte frist.

Kapitel 4 · Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2011, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Fristen for offentliggørelse af ansøgningsskemaet i § 1, stk. 2, forlænges i finansåret 2011 til den 15. april.

Stk. 3. Fristen for indgivelse af ansøgning om indgåelse af resultataftale i § 2 forlænges i finansåret 2011 til den 27. april.