Ændringsbekendtgørelse nr. 67 · 2011

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år

Dokumentdato: 27. jan. 2011Kildeversion observeret: 30. okt. 2026Kilde kontrolleret: 30. okt. 2026
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1443 af 15. december 2010 om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år, foretages følgende ændringer: 1. § 182 affattes således: § 182. Fangstkvotefartøjer skal efter udstedelsen af tilladelsen i resten af 2011 1) ilandbringe al fangst af torsk, der overholder mindstemålet for det pågældende farvand, som tilladelsen gælder for, og 2) afskrive al fangst af torsk på den fangstmængde, som fartøjet har til rådighed, svarende til den årsmængde, som fartøjet til enhver tid disponerer over inklusive den ekstra årsmængde, som fartøjet tildeles som fangstkvotefartøj. Stk. 2. Fangster af torsk under mindstemålet skal afskrives på den fangstmængde, som fartøjet har til rådighed, og genudsættes i henhold til gældende regler. Stk. 3. Fangstkvotefartøjer, der ikke har torsk til rådighed, jf. stk. 1, må ikke udøve fiskeri med redskaber, der i det farvand, som tilladelsen gælder for, lovligt kan anvendes til fiskeri med torsk som målart. 2. § 183, stk. 5, affattes således: Stk. 5. Der vil efter 1. maj 2011 ikke være mulighed for at søge om tildeling af yderligere ekstra mængder for fartøjer, der erhverver højere årsmængde i løbet af 2011.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. januar 2011.