§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1355 af 11. december 2006 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1026 af 25. august 2010, foretages følgende ændringer: 1. Efter overskriften »Karakterisering af overfladevand« og inden § 3 indsættes: § 2 a. Den grundlæggende karakterisering af overfladevandområder fastlægges på baggrund af de principper, der er fastsat i bilag 1, Del A. 2. I § 5, indsættes som stk. 3: Stk. 3. Yderligere karakterisering af grundvandsforekomster fastlægges i overensstemmelse med bilag 4 3. Overskriften inden § 6 affattes således: Opgørelse af påvirkninger og vurdering af miljøpåvirkningerne 4. Efter § 6 indsættes: § 6 a. Naturstyrelsen vurderer, hvor påvirkelig overfladevandområdernes tilstand er over for de belastninger der fremgår af bilag 2. Stk. 2. Naturstyrelsen udnytter indsamlede oplysninger, jf. bilag 2 og alle andre relevante oplysninger, herunder eksisterende miljøovervågningsdata, til at vurdere sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde de miljømål, der er fastsat for vandområderne i medfør af bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Naturstyrelsen kan benytte modelleringsmetoder som støtte for en sådan vurdering. Stk. 3. Vandområder, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene, skal, hvor det er relevant, karakteriseres yderligere for at optimere udformningen af både de overvågningsprogrammer, der skal iværksættes i henhold til bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder, og de indsatsprogrammer, der skal iværksættes i henhold til bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet m.v. 5. I § 7, indsættes efter stk. 1 som nye stykker: Stk. 2. Naturstyrelsen identificerer desuden de grundvandsforekomster, for hvilke der skal fastsættes mindre strenge mål i henhold til bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand, bl.a. på baggrund af overvejelser over virkningerne af forekomstens tilstand for: 1) overfladevand og tilhørende terrestriske økosystemer 2) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse samt dræning 3) menneskelig udvikling. Stk. 3. Naturstyrelsen identificerer de grundvandsforekomster, for hvilke der skal fastsættes mindre strenge mål i henhold miljømålslovens § 16, hvor grundvandet, som følge af virkningen af menneskelige aktiviteter, som fastlagt i overensstemmelse med basisanalysen, jf. miljømålslovens § 5 nr. 1, er så forurenet, at det ikke er gennemførligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå god kemisk tilstand for grundvand. 6. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 7. Bilag 2 affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse. 8. Bilag 3 affattes som bilag 3 til denne bekendtgørelse. 9. Bilag 4 affattes som bilag 4 til denne bekendtgørelse.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. januar 2011.