Bekendtgørelse nr. 38 · 2011

Historisk

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande

Dokumentdato: 19. jan. 2011Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen fastsætter kvalitetskrav for skaldyrvande 2) Naturstyrelsen har udpeget skaldyrvande. Oplysninger om skaldyrvandene kan hentes på Naturstyrelsens hjemmeside, www.nst.dk. .

§ 2.§-link ↗

Koncentrationen af de i bilag 1 anførte stoffer må i skaldyrvandene ikke overstige kvalitetskrav fastsat i medfør af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

Stk. 2. Koncentrationen af de i bilag 2 nævnte stoffer må i skaldyrvandene ikke overstige de i bilaget anførte kvalitetskrav, jf. dog § 20 b, stk. 1 i bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv.

§ 3.§-link ↗

Overvågning af kvalitetskravene sker i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. januar 2011.