Bekendtgørelse nr. 1488 · 2010

Historisk

Bekendtgørelse om betaling for certificering og kontrol af virksomheder der fremstiller træemballage m.v.

Bekendtgørelse om betaling for certificering og kontrol af virksomheder der fremstiller træemballage m.v.

Dokumentdato: 15. dec. 2010Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Virksomheder, der ansøger om certificering og virksomheder, der certificeres efter bekendtgørelse om certificering af virksomheder der fremstiller træemballage m.v., skal betale gebyrer som fastsat i bilag 1 til dækning af Plantedirektoratets udgifter til administration, kontrol, auditering m.m. i henhold til den nævnte bekendtgørelse.

Stk. 2. Virksomheder, hvor der i forbindelse med forlængelse af certificeringen konstateres afvigelser, skal betale for opfølgende besøg på virksomheden, samt for Plantedirektoratets tidsforbrug ved sagsbehandling, jf. bilag 1, 3 c og 3 d.

§ 2.§-link ↗

Virksomheder der kun er certificeret en del af året, kan ikke kræve tilbagebetaling eller afkortning af det årlige grundgebyr.

§ 3.§-link ↗

Gebyrer forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.

Stk. 2. Betales forfaldne gebyrer ikke rettidigt, skal der betales en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

Stk. 3. For erindringsskrivelser betales et rykkergebyr på 100 kr.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1208 af 11. december 2009 om betaling for certificering og kontrol af virksomheder der fremstiller træemballage m.v. ophæves.