§ 1.§-link ↗
I de bekendtgørelser, hvori der henvises til Miljøministeriets liste over farlige stoffer, finder bilag VI, tabel 3.1 og 3.2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 anvendelse, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Mineralsk terpentin, CAS-nummer 8052-41-3 og solventnaphta (råolie), middeltung aliphatisk, CAS-nummer 64742-88-7, skal indtil den 1. december 2010 klassificeres og mærkes som anført i bilag 1.
Stk. 3. Mineralsk terpentin, CAS-nummer 8052-41-3 og solventnaphta (råolie), middeltung aliphatisk, CAS-nummer 64742-88-7, skal fra den 1. december 2010 klassificeres og mærkes som anført i bilag 2.
Stk. 4. Det er dog tilladt at anvende den i bilag 2 angivne klassificering og mærkning allerede fra bekendtgørelsens ikrafttræden.
§ 2.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2010.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 923 af 28. september 2005 af listen over farlige stoffer ophæves.