Bekendtgørelse nr. 1015 · 2010

Historisk

Bekendtgørelse om straffebestemmelser for overtrædelse af Kommissionens forordning om ændring af bilag D til Rådets direktiv 92/65/EØF for så vidt angår sædopsamlingsstationer og sædbanker, embryoopsamlings- og embryoproduktionshold samt betingelser vedrørende donordyr af heste-, fåre- og gedearter og for håndtering af sæd, æg og embryoner fra disse arter

Dokumentdato: 26. aug. 2010Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den der overtræder følgende bestemmelser eller tilsidesætter vilkår i medfør af følgende bestemmelser i Kommissionens forordning (EU) nr. 176/2010 af 2. marts 2010 om ændring af bilag D til Rådets direktiv 92/65/EØF for så vidt angår sædopsamlingsstationer og sædbanker, embryoopsamlings- og embryoproduktionshold samt betingelser vedrørende donordyr af heste- fåre- og gedearter og for håndtering af sæd, æg og embryoner fra disse arter: 1) Kapitel I, afsnit II, nr. 1 og nr. 2. 2) Kapitel II. 3) Kapitel III. 4) Kapitel IV.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2010.