§ 1. · Kontrolafgift§-link ↗
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opkræver en særlig afgift til finansiering af regnskabskontrollen med følgende virksomheder: 1) Virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land. 2) Ikkefinansielle virksomheder fra lande uden for EU/EØS, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, og som er underlagt dansk regnskabskontrol, jf. § 83, stk. 3 og 8, i lov om værdipapirhandel m.v. og § 1 i bekendtgørelse nr. 220 af 10. marts 2010 om udstederes oplysningsforpligtelser.
§ 2. · Kontrolafgift§-link ↗
Afgiften udgør: 1) 15.000 kr. for virksomheder, hvis markedsværdi af de værdipapirer, som er optaget til handel, er på under 250 mio. kr. pr. balancedagen i det på opkrævningsdagen senest afsluttede regnskabsår, 2) 30.000 kr. for virksomheder, hvis markedsværdi af de værdipapirer, som er optaget til handel, er på 250 mio. kr. eller derover, men under 1 mia. kr. pr. balancedagen i det på opkrævningsdagen senest afsluttede regnskabsår og 3) 45.000 kr. for virksomheder, hvis markedsværdi af de værdipapirer, som er optaget til handel, er på mindst 1 mia. kr. pr. balancedagen i det på opkrævningsdagen senest afsluttede regnskabsår.
§ 3. · Opkrævning§-link ↗
Afgiften opkræves hos virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel, jf. § 1, nr. 1 eller 2, den 1. januar i opkrævningsåret.
§ 4. · Opkrævning§-link ↗
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opkræver afgiften i april, og afgiften forfalder til betaling den 1. maj hvert år, jf. dog § 5.
§ 5. · Opkrævning§-link ↗
For virksomheder, som er omfattet af § 1, nr. 2, opkræves afgiften for 2010 i oktober, og afgiften forfalder til betaling den 1. november 2010.
§ 6. · Ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2010.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 611 af 24. juni 2008 om finansiering af driften af regnskabskontrol med børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven ophæves.