§ 1.§-link ↗
Bachelor- og kandidatuddannelser er forskningsbaserede heltidsuddannelser, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder, jf. stk. 2.
Stk. 2. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for et af områderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab.
Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for Erasmus Mundus-kandidatuddannelser, jf. bekendtgørelse om udlagt undervisning og Erasmus Mundus-kandidatuddannelser ved universiteterne.
§ 2.§-link ↗
Formålet med bacheloruddannelserne er at 1) indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets/fagområdernes teori og metode, sådan at den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen, 2) give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer, sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets/fagområdernes relevante bestanddele, og 3) give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.
§ 3.§-link ↗
Formålet med kandidatuddannelserne er at 1) udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, 2) give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og 3) kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne (ph.d.-bekendtgørelsen).
§ 4.§-link ↗
Universitetet kan udbyde bachelor- og kandidatuddannelser efter denne bekendtgørelse efter godkendelse af Akkrediteringsrådet, jf. lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Tilrettelæggelse af uddannelsesforløb efter § 10, stk. 2, § 11, stk. 2, og § 21, stk. 3, skal godkendes af Universitets- og Bygningsstyrelsen.
Stk. 2. Akkrediteringsrådets godkendelse efter stk. 1 indeholder den betegnelse, som uddannelsen giver ret til at anvende på dansk/latin og på engelsk. Betegnelserne skal fremgå af studieordningen.
§ 5.§-link ↗
Bachelor- og kandidatuddannelser skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder, og fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret. Bachelor- og kandidatuddannelser kan tillige tilrettelægges som deltidsuddannelse, jf. universitetsloven.
Stk. 2. Universitetet kan i studieordningen for både bachelor- og kandidatuddannelsen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet bacheloruddannelsen og senest skal have afsluttet kandidatuddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse.
§ 6.§-link ↗
Bachelor- og kandidatuddannelserne opbygges af et antal moduler.
Stk. 2. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Stk. 3. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.
§ 7.§-link ↗
Universitetet tilbyder den studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen vejledning om uddannelsen og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder både under selve uddannelsesforløbet og i forbindelse med adgangskrav til kandidat- og ph.d.-uddannelse.
Stk. 2. Universitetet offentliggør og vedligeholder endvidere en studievejledning om bachelor- og kandidatuddannelserne med eksempler på de erhvervsfunktioner, de sigter mod, og om valgmuligheder og anbefalede sammensætninger i studiet af interesse for den studerende ved planlægningen af dennes uddannelse, herunder valg af kandidatuddannelse efter gennemført bacheloruddannelse.
§ 8.§-link ↗
Adgang til bacheloruddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af specifikke adgangskrav, jf. bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).
§ 9.§-link ↗
Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse, jf. § 1, stk. 1, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.
Stk. 2. Universitetet fastsætter, inden for rammerne af denne bekendtgørelse, herunder bilag 1, i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, og hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag og fagenes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen.
Stk. 3. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver.
§ 10.§-link ↗
Efter reglerne om deltidsuddannelse, jf. bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen), kan universitetet udbyde enkeltfag fra eksisterende uddannelser som supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse, jf. § 9, stk. 2.
Stk. 2. Universitetet kan efter Universitets- og Bygningsstyrelsens godkendelse efter reglerne om deltidsuddannelse udbyde egentlige suppleringsforløb med henblik på at opfylde adgangskrav på en kandidatuddannelse.
§ 11.§-link ↗
Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point, jf. dog § 13.
Stk. 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen kan godkende propædeutisk (forberedende) undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen normeret til højst 60 ECTS-point.
§ 12.§-link ↗
En bacheloruddannelse med hovedvægt i det humanistiske område giver ret til betegnelsen bachelor (BA) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Arts (BA) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.
Stk. 2. En bacheloruddannelse med hovedvægt i det teologiske område giver ret til betegnelsen bachelor (BA) i teologi. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Theology.
Stk. 3. En bacheloruddannelse med hovedvægt i det naturvidenskabelige, det sundhedsvidenskabelige eller det teknisk-videnskabelige område giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Science (BSc) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.
Stk. 4. En bacheloruddannelse med hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område giver efter universitetets bestemmelse herom i studieordningen ret til betegnelsen bachelor (BA), jf. stk. 1, eller bachelor (BSc), jf. stk. 3. Bacheloruddannelsen i jura giver ret til betegnelsen bachelor (BA) i jura, jf. stk. 1. Den engelsksprogede betegnelse for den juridiske bacheloruddannelse er LL.B. (Bachelor of Laws).
Stk. 5. Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse giver endvidere, jf. stk. 4, ret til at anvende bogstaverne HA som betegnelse for uddannelsen. For bacheloruddannelsens kombinationslinier tilføjes kombinationsbetegnelsen i parentes efter HA.
§ 13.§-link ↗
Bacheloruddannelsen i journalistik er normeret til 210 ECTS-point, inkl. lønnet praktik normeret til 60 ECTS-point på et af universitetet godkendt praktiksted i Danmark eller udlandet. Praktikken i udlandet kan dog være ulønnet, hvis lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og det derfor ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikperioden.
Stk. 2. Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab er normeret til 180 ECTS-point, men uddannelsen kan forlænges med lønnet praktik normeret til 30 ECTS-point og giver herefter ret til betegnelsen fødevareingeniør. Universitetet kan efter regler i studieordningen godkende, at praktikken i særlige tilfælde er ulønnet.
§ 14.§-link ↗
Bacheloruddannelsen skal være et afrundet forløb, der bygger på det niveau, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse, jf. § 8.
Stk. 2. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet på en sådan måde, at den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning, jf. § 6, skal sikre, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence. Optagelse på en kandidatuddannelse vil bl.a. være betinget af sammensætningen af fagelementerne i bacheloruddannelsen, jf. § 9.
Stk. 3. Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte bacheloruddannelse følgende: 1) Konstituerende fagelementer for uddannelsens generelle faglige kompetence og identitet og andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag, svarende til mindst 120 ECTS-point. De konstituerende fagelementer skal udgøre mindst 90 ECTS-point og indeholde fagets eller fagområdets videnskabsteori samt et bachelorprojekt på mindst 10 ECTS-point og højst 20 ECTS-point. 2) Valgfag på mindst 10 ECTS-point.
Stk. 4. For bacheloruddannelserne i medicin og odontologi fastsættes omfang af valgfag og bachelorprojekt af universitetet i studieordningen.
Stk. 5. Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne. Universitetet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet.
§ 15.§-link ↗
Bacheloruddannelser opbygges af fag fra et eller flere områder, jf. § 1 og § 2.
Stk. 2. Bacheloruddannelser, der består af ét centralt fag, skal kombineres med et tilvalg uden for det centrale fag. Tilvalget skal udgøre mindst 30 ECTS-point og kan højst udgøre 60 ECTS-point. Tilvalget kan være inden for eller uden for det centrale fags område, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 3. Bacheloruddannelser, der giver adgang til kandidatuddannelser efter § 21, stk. 1, skal bestå af ét centralt fag kombineret med et tilvalg uden for det centrale fag. Det centrale fag, inkl. støttefag, skal udgøre mindst 120 ECTS-point og kan højst udgøre 135 ECTS-point. Tilvalget kan være inden for eller uden for det centrale fags område, jf. § 1, stk. 2. Det centrale fag og tilvalget skal være inden for den gymnasiale fagrække.
§ 16.§-link ↗
Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at den enkelte bacheloruddannelse inden for den normerede studietid, jf. § 11, indeholder projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet.
§ 17.§-link ↗
Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, medmindre der for den enkelte uddannelse er fastsat en anden normering, jf. § 21, stk. 3, og bilag 1.
§ 18.§-link ↗
En kandidatuddannelse giver ret til at anvende betegnelsen cand. (candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse, jf. bilag 1. Uddannelsens fagbetegnelse angives efterfølgende. Den tilsvarende engelsksprogede betegnelse er Master of Arts (MA) eller Master of Science (MSc) efterfulgt af fagbetegnelsen på engelsk som fastsat, jf. bilag 1, medmindre der er fastsat en anden betegnelse i bilag 1.
§ 19.§-link ↗
Kandidatuddannelsen skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen, og kvalificere til ph.d.-uddannelsen, jf. § 3.
Stk. 2. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet sådan, at den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning, jf. § 6, skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner.
Stk. 3. Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse følgende: 1) Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS-point, og hvis det er af eksperimentel karakter op til 60 ECTS-point, jf. dog § 21, stk. 2. 2) Valgfag på mindst 10 ECTS-point.
Stk. 4. For kandidatuddannelserne i medicin og odontologi fastsættes omfang af valgfag og kandidatspeciale af universitetet i studieordningen.
Stk. 5. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet afslutter uddannelsen. Universitetet kan dog dispensere fra, at specialet skal afslutte uddannelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.
Stk. 6. Universitetet godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledning af den studerende. Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der i studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat herfor, og som gælder for heltidsuddannelse, jf. § 19, stk. 3, nr. 1.
Stk. 7. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den i stk. 6 fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg.
§ 20.§-link ↗
Kandidatuddannelser opbygges af fag fra et eller flere områder, jf. § 1 og § 3.
Stk. 2. Kandidatuddannelser, der bygger videre på bacheloruddannelser efter § 15, stk. 2, opbygges sådan, at de består af enten det centrale fag, det centrale fag og tilvalget eller andre fagligt relevante fag.
§ 21.§-link ↗
Kandidatuddannelser, der bygger videre på bacheloruddannelser efter § 15, stk. 3, og som tilrettelægges med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser, opbygges sådan, at de består af det centrale fag og tilvalget. Det centrale fag udgør uddannelsens hovedvægt.
Stk. 2. Kandidatuddannelser efter stk. 1 indeholder et kandidatspeciale på 30 ECTS-point, der så vidt muligt forbinder det centrale fag og tilvalget, men med hovedvægten i det centrale fag.
Stk. 3. Kandidatuddannelser efter stk. 1 forlænges, efter Universitets- og Bygningsstyrelsens godkendelse, med 30 ECTS-point, når tilvalget ligger uden for det centrale fags område, jf. § 1, stk. 2, og ikke har faglig sammenhæng med det centrale fag. Studietidsforlængelsen tilknyttes tilvalget.
§ 22.§-link ↗
Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at den enkelte kandidatuddannelse inden for den normerede studietid, jf. § 17, indeholder projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet.
§ 23.§-link ↗
For eksamen og udstedelse af eksamensbevis gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 2) Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (censorbekendtgørelsen). 3) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen).
Stk. 2. For bachelor- og kandidatuddannelser omfattet af bekendtgørelsen om parallelforløb og fællesuddannelse gælder også dennes bestemmelser om eksamensbevis.
§ 24.§-link ↗
Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i en studieordning, jf. universitetsloven.
Stk. 2. Studieordningen for bacheloruddannelsen skal indeholde: 1) Uddannelsens betegnelse på dansk og på engelsk, jf. § 4, stk. 2, og § 12. 2) Normering angivet i ECTS-point, herunder eventuel propædeutisk undervisning, jf. § 11. 3) Faglig profil, der beskriver a) uddannelsens formål, b) uddannelsens fag, jf. § 15, og c) uddannelsens mål for læringsudbytte. 4) Regler om moduler, fagelementer og valgfag, jf. § 6 og § 14, herunder a) læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, b) omfang angivet i ECTS-point, c) undervisnings- og arbejdsformer, d) tidsmæssig placering, og e) forudsætninger for deltagelse. 5) Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang, jf. § 14. 6) Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller i udlandet, jf. § 28. 7) Regler om praktik, jf. § 13. 8) Eventuelle regler om projektorienterede forløb, jf. § 16. 9) Eventuelle regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne, jf. § 5, stk. 2. 10) Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsproget/-ene dette forudsætter.
Stk. 3. Studieordningen for kandidatuddannelsen skal indeholde: 1) Adgangskrav, herunder eventuelle krav om supplering, jf. § 9, stk. 2, og § 10, stk. 2. 2) Uddannelsens betegnelse på latin/dansk og engelsk, jf. § 4, stk. 2, § 18 og bilag 1. 3) Normering angivet i ECTS-point, jf. § 17. 4) Faglig profil, der beskriver a) uddannelsens formål, b) uddannelsens fag, jf. § 20 og § 21, og c) uddannelsens mål for læringsudbytte. 5) Regler om moduler, fagelementer og valgfag, jf. § 6 og § 19, herunder a) læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, b) omfang angivet i ECTS-point, c) undervisnings- og arbejdsformer, d) tidsmæssig placering, og e) forudsætninger for deltagelse. 6) Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet og dettes omfang, jf. § 19. 7) Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller i udlandet, jf. § 28. 8) Eventuelle regler om projektorienterede forløb, jf. § 22. 9) Eventuelle regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne, jf. § 5, stk. 2. 10) Eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsproget/-ene dette forudsætter.
Stk. 4. Det skal fremgå af studieordningen, hvilket studienævn og hvilket censorkorps uddannelsen hører under.
Stk. 5. Ud over regler fastsat i medfør af denne bekendtgørelse skal studieordningen indeholde regler fastsat i medfør af adgangsbekendtgørelsen, eksamensbekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen.
Stk. 6. Hvis dele af uddannelsen skal henlægges til et uddannelsessted i udlandet (udlagt undervisning), skal studieordningen også indeholde regler fastsat i medfør af bekendtgørelse om udlagt undervisning og Erasmus Mundus-kandidatuddannelser ved universiteterne. Hvis dele af uddannelsen skal gennemføres ved udenlandske universiteter efter aftale med disse om gennemførelse af parallelforløb og fællesuddannelse, skal studieordningen også indeholde regler fastsat i medfør af bekendtgørelse om parallelforløb og fællesuddannelse.
Stk. 7. Det skal fremgå af studieordningen, at universitetet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.
§ 25.§-link ↗
Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager universitetet en drøftelse med aftagerpaneler, autorisationsmyndigheder og relevante organisationer og indhenter udtalelser fra censorformandskabet om de forhold, der berører prøve- og eksamenssystemet, jf. eksamensbekendtgørelsen.
Stk. 2. Inden en studieordning godkendes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, skal universitetet sikre koordinering med andre universiteter, der udbyder samme eller beslægtede uddannelser.
Stk. 3. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.
Stk. 4. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsregler.
Stk. 5. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside.
§ 26.§-link ↗
Med henblik på en sammenhængende uddannelsesstruktur for bachelor- og kandidatuddannelser kan universitetet inden for bekendtgørelsens rammer fastsætte fælles regler om uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse på universitetet.
§ 27.§-link ↗
Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse.
§ 28.§-link ↗
Universitetet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Et kandidatspeciale, jf. § 19, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i anden kandidatuddannelse.
Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 træffes på grundlag af en faglig vurdering.
§ 29.§-link ↗
Universitetets afgørelser efter § 28, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).
Stk. 2. Universitetets afgørelser efter § 28, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
§ 30.§-link ↗
Universitets- og Bygningsstyrelsen kan dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, medmindre andet følger af universitetslovens styrelsesbestemmelser.
§ 31.§-link ↗
Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
Stk. 2. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.
§ 32.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2010.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) ophæves, jf. dog stk. 3 og 4. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse, hvis studerende har ret til at færdiggøre uddannelsen efter overgangsregler fastsat af universitetet i medfør af § 77.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 78, stk. 3, i bekendtgørelsen nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 805 af 19. august 2005, finder fortsat anvendelse.
Stk. 4. Bestemmelsen i 57 b i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 864 af 5. juli 2007, finder fortsat anvendelse for studerende, som har ret til at færdiggøre uddannelse efter overgangsregler fastsat af universitetet.
§ 33.§-link ↗
Bekendtgørelse nr. 668 af 12. oktober 2002 om gymnasierelateret faglig supplering på universiteterne (suppleringsbekendtgørelsen) ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for pædagogikumkandidater, der har ret til at færdiggøre uddannelsen efter overgangsreglerne i bekendtgørelse nr. 18. af 14. januar 2009 om bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen).