Bekendtgørelse nr. 742 · 2010

Historisk

Bekendtgørelse om typning af salmonellapositive egenkontrolprøver

Bekendtgørelse om typning af salmonellapositive egenkontrolprøver

Dokumentdato: 24. jun. 2010Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser om typning af salmonellaisolater fra fødevarevirksomheders egenkontrol.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på egenkontrolprøver fra fødevarevirksomheder, der udfører et led i produktionen efter primærproduktionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (hygiejneforordningen) og bekendtgørelse nr. 149 af 25. februar 2009 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder (autorisationsbekendtgørelsen).

§ 2.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved typning: Bestemmelse af bakteriens serotype samt evt. fagtype og evt. resistensbestemmelse.

§ 3.§-link ↗

En virksomhed, der konstaterer salmonella i en egenkontrolprøve, skal sikre, at der straks indsendes et isolat af prøven til Fødevareinstituttet, DTU, til typning.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på: 1) egenkontrolprøver, hvor der efter fødevarelovgivningen i øvrigt er krav om, at virksomheden skal sikre, at der foretages typning, eller 2) egenkontrolprøver udtaget på et slagteri, når prøven er udtaget inden slagtekroppen har forladt kølerummet.

Stk. 3. Indsendelse af isolater sker efter bestemmelserne i bilag 1.

Stk. 4. Ved indsendelse af flere isolater fra samme virksomhed vurderer Fødevareinstituttet, DTU, omfanget af typningen efter aftale med Fødevarestyrelsen.

§ 4.§-link ↗

Fødevareinstituttet, DTU, underretter Fødevarestyrelsen og den virksomhed, fra hvilken isolatet stammer, om resultatet af typningen.

§ 5.§-link ↗

Udgifterne til typning efter denne bekendtgørelse finansieres af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, dog er udgifterne til forsendelse af isolater Fødevareinstituttet, DTU og Fødevarestyrelsen uvedkommende.

§ 6.§-link ↗

Med bøde straffes den, der overtræder § 3, stk. 1 eller stk. 3.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2010.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 884 af 5. september 2008 om typning af salmonellapositive egenkontrolprøver.