§ 1.§-link ↗
Udbuddet, organiseringen og tilrettelæggelsen m.v. af valgfag efter denne bekendtgørelse er omfattet af de regler, der i øvrigt er fastsat for den uddannelse, hvor faget udbydes, herunder de begrænsninger, der er fastsat for udbud af fag i den pågældende uddannelse.
§ 2.§-link ↗
Den enkelte uddannelsesinstitution kan i henhold til denne bekendtgørelse, jf. dog § 1, udbyde fag, der er nævnt i bilag 1.
§ 3.§-link ↗
Indholdet af og målene for undervisningen fremgår af de respektive læreplaner som beskrevet i bilag 2-45.
Stk. 2. I læreplanerne, jf. stk. 1, dækker betegnelsen »elever« både elever og kursister og betegnelsen »skole« både skole og kursus.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2010 og har virkning for elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse eller følger en gymnasial uddannelse tilrettelagt som enkeltfag den 1. august 2010 eller senere, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 744 af 30. juni 2008 om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser (valgfagsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen har dog fortsat virkning for elever, der har påbegyndt en gymnasial uddannelse inden den 1. august 2010.
Stk. 3. Skolens leder kan beslutte, at klasser eller hold med elever, der er omfattet af stk. 2, undervises efter de læreplaner, der fremgår af bilagene til nærværende bekendtgørelse.