Bekendtgørelse nr. 459 · 2010

Historisk

Bekendtgørelse om interoperabilitet i jernbanesystemet

Bekendtgørelse om interoperabilitet i jernbanesystemet

Dokumentdato: 28. apr. 2010Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen gennemfører: 1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (optaget som bilag 1 til denne bekendtgørelse), 2) Kommissionens direktiv nr. 2009/131/EF af 16. oktober 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (optaget som bilag 2 til denne bekendtgørelse) og 3) Kommissionens beslutning nr. 2009/965/EF af 30. november 2009 om det referencedokument, der er omhandlet i artikel 27, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (optaget som bilag 3 til denne bekendtgørelse).

§ 2. · Medlemsstaternes kompetencer§-link ↗

Medlemsstaternes kompetencer efter de i § 1 nævnte direktiver og kommissionens beslutning udøves af Trafikstyrelsen.

§ 3. · Undtagelser fra anvendelsesområde§-link ↗

Følgende områder er undtaget fra artikel 1, stk. 3 i bekendtgørelsens bilag 1: 1) metroer, sporvogne og andre letbanesystemer 2) net, der funktionsmæssigt er adskilt fra resten af jernbanesystemet, og som kun er beregnet til personbefordring i lokal-, by- og forstadsområder, samt jernbanevirksomheder, der udelukkende opererer på disse net 3) privatejet jernbaneinfrastruktur og køretøjer, der udelukkende bruges på denne infrastruktur til ejerens egen godstransport 4) infrastruktur, der udelukkende anvendes til lokale, historiske eller turistmæssige formål og køretøjer, der udelukkende anvendes på denne infrastruktur.

§ 4. · Ikrafttræden og overgangsbestemmelser§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. maj 2010.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 347 af 20. april 2006 om interoperabilitet på det transeuropæiske jernbanenet ophæves.

Stk. 3. Ved projektering, bygning, ibrugtagning, omlægning, fornyelse, drift og vedligeholdelse af delsystemer, der er påbegyndt før 3. maj 2010, finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil 19. juli 2010.