Bekendtgørelse nr. 422 · 2010

Gældende

Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Dokumentdato: 23. apr. 2010Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende lønadministration, herunder alle lønudbetalinger og korrektioner, opgaver forbundet med ferie og fravær, administrationen af løn- og uddannelsesrelaterede refusioner samt lønsupport, overføres pr. 1. marts 2010 fra udenrigsministeren til finansministeren bortset fra de opgaver, der varetages i Udenrigsministeriets udetjeneste.

Stk. 2. Ressortansvaret for opgaver vedrørende bogholderi og regnskab, herunder kreditor- og debitoradministration, udarbejdelse (ej godkendelse) af perioderegnskab, administration af kasse og likviditet, anlægsadministration, regnskabsmæssig registrering af tilskud i Navision Stat, vedligeholdelse af registreringsramme i regnskabssystemet, bogføring af rejseafregning samt udarbejdelse af standard ledelsesinformation til understøttelse af institutionernes styringsbehov, overføres pr. 1. marts 2010 fra udenrigsministeren til finansministeren bortset fra de opgaver, der varetages i Udenrigsministeriets udetjeneste.

§ 2.§-link ↗

Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende lønadministration, herunder alle lønudbetalinger og korrektioner, opgaver forbundet med ferie og fravær, administrationen af løn- og uddannelsesrelaterede refusioner samt lønsupport, der vedrører Nationalmuseet og Statens Forsvarshistoriske Museum, overføres pr. 1. marts 2010 fra kulturministeren til finansministeren.

Stk. 2. Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende bogholderi og regnskab, herunder kreditor- og debitoradministration, udarbejdelse (ej godkendelse) af perioderegnskab, administration af kasse og likviditet, anlægsadministration, regnskabsmæssig registrering af tilskud i Navision Stat, vedligeholdelse af registreringsramme i regnskabssystemet, bogføring af rejseafregning samt udarbejdelse af standard ledelsesinformation til understøttelse af institutionernes styringsbehov, der vedrører Nationalmuseet og Statens Forsvarshistoriske Museum, overføres pr. 1. marts 2010 fra kulturministeren til finansministeren.

Stk. 3. Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende bogholderi og regnskab, herunder kreditor- og debitoradministration, udarbejdelse (ej godkendelse) af perioderegnskab, administration af kasse og likviditet, anlægsadministration, regnskabsmæssig registrering af tilskud i Navision Stat, vedligeholdelse af registreringsramme i regnskabssystemet, bogføring af rejseafregning samt udarbejdelse af standard ledelsesinformation til understøttelse af institutionernes styringsbehov, der vedrører Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder), overføres pr. 30. april 2010 fra kulturministeren til finansministeren.