Ændringsbekendtgørelse nr. 411 · 2010

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang krop og stil

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang krop og stil

Dokumentdato: 20. apr. 2010Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 136 af 28. februar 2008 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang krop og stil foretages følgende ændringer: 1. Bilag 3, Kosmetiker, afsnit 6.2.4. , affattes således: 6.2.4. Prøvedisciplinerne med tilhørende bedømmelseskriterier offentliggøres elektronisk på www.frisorfaget.dk, senest 4 uger før prøvens afvikling. 2. I bilag 3, Kosmetiker, afsnit 6.5. , indsættes efter »svendeprøven«: »i afsnit 6.3.«. 3. Bilag 3, Kosmetiker, afsnit 6.5.1. , affattes således: 6.5.1. Hver skuemester afgiver én karakter for hver disciplin. Eleven har bestået svendeprøven, hvis gennemsnittet af alle afgivne karakterer er mindst beståkarakteren eller derover. Gennemsnittet beregnes med 1 decimal. Der finder ingen afrunding sted ved gennemsnitsberegningen. 4. Bilag 3, Kosmetiker, afsnit 6.5.2. , affattes således: 6.5.2. Elever, der ikke består svendeprøven, jf. afsnit 6.3., eller som er forhindret i at deltage i eller fuldføre svendeprøven på grund af sygdom, har ret til ny svendeprøve i alle discipliner på et senere tidspunkt. Det faglige udvalg fastsætter tidspunktet for prøven. Eleven kan normalt kun deltage i en svendeprøve 2 gange. Det faglige udvalg kan dog i særlige tilfælde dispensere herfra.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2010.

Stk. 2. Skolen fastsætter i den lokale undervisningsplan eventuelle overgangsregler for elever, der er begyndt på kosmetikeruddannelsens hovedforløb efter de hidtil gældende regler.