§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 95 af 28. januar 2010 om miljøbetinget tilskud foretages følgende ændringer: 1. § 28, stk. 3, nr. 3, affattes således: 3) Der udbetales kun tilskud for græsarealer, hvis arealerne har været anvendt landbrugsmæssigt til slæt eller afgræsning inden for perioden fra den 15. maj til og med den 31. august i kalenderåret, og arealerne under normale vejrforhold fremstår med tæt og lavt plantedække den 31. august i kalenderåret, jf. dog nr. 4. 2. I § 28, stk. 3, indsættes som nr. 4 : 4) Uanset nr. 3 kan tilskud udbetales for arealer med græs i omdrift, der anvendes til grøngødning, når a) arealerne den 21. april i kalenderåret er omlagt eller er under omlægning til økologisk jordbrugsproduktion under en bedrift, der er autoriseret af Plantedirektoratet til økologisk jordbrugsproduktion eller er omfattet af en ansøgning herom, og b) arealerne er etableret med en kløvergræsblanding med mindst 15 vægtprocent kløver, og tilsagnshaver i hele kalenderåret opbevarer dokumentation for indkøb af den anvendte kløvergræsblanding og dokumentation for, at der har været en anden hovedafgrøde end græs på arealerne i det forudgående kalenderår.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. april 2010.