§ 1.§-link ↗
Som følge af fund af lavpatogen aviær influenza i en fjerkræbesætning i Fuglebjerg på Sydvestsjælland opretter Fødevarestyrelsen med virkning fra i dag en spærrezone, jf. § 25 i bekendtgørelse nr. 943 af 14. september 2006 om beskyttelsesforanstaltninger ved udbrud af lavpatogen aviær influenza af typerne H5 eller H7 i fjerkræ og andre fugle i fangenskab.
§ 2.§-link ↗
Spærrezonen, jf. bilag 1, har en radius på en kilometer omkring den berørte bedrift, der er beliggende i Fuglebjerg på Sydvestsjælland.
§ 3.§-link ↗
Ejeren eller den ansvarlige skal foretage indberetning om hobbyhold af fjerkræ i spærrezonen. Registrering af hobbyhold af fjerkræ skal ske elektronisk på Fødevarestyrelsens hjemmeside eller telefonisk til fødevareregionen senest 8 dage fra spærrezonens oprettelse.
§ 4.§-link ↗
Med bøde straffes den, der overtræder § 3.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. marts 2010, klokken 15.00.