Ændringsbekendtgørelse nr. 144 · 2010

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.\n(Gennemførelse af servicedirektivet)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.\n(Gennemførelse af servicedirektivet)

Dokumentdato: 9. feb. 2010Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 149 af 25. februar 2009 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. foretages følgende ændringer: 1. I fodnoten til bekendtgørelsens titel indsættes efter »om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked«: » samt bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende 2006, L 376, s. 36)«. 2. I § 2 indsættes som stk. 4 : Stk. 4. Ved tjenestemodtager forstås i denne bekendtgørelse enhver fysisk eller juridisk person, som anvender eller ønsker at anvende en tjenesteydelse. 3. I § 24 indsættes som stk. 4, 5 og 6 : Stk. 4. Fødevareregionen meddeler afgørelse om autorisation senest 4 uger efter, at det på kontrolbesøget i henhold til bestemmelserne i kontrolforordningen er konstateret, at de indretnings- og driftsmæssige forhold er i overensstemmelse med lovgivningen, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Fristen i stk. 4 kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Fødevareregionen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 4. Stk. 6. Den anmeldte aktivitet må ikke påbegyndes, før der fra fødevareregionen er meddelt autorisation. 4. I § 25, stk. 2, indsættes efter »registrering«: »senest 4 uger efter modtagelse af fuldstændige oplysninger om den aktivitet, som skal registreres«. 5. I § 25 indsættes som stk. 3 og 4 : Stk. 3. Fristen i stk. 2 kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Fødevareregionen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 2. Stk. 4. Den anmeldte aktivitet må ikke påbegyndes, før der fra fødevareregionen er meddelt bekræftelse på registreringen. 6. Efter § 25 indsættes i kapitel 8 : § 25 a. Når fødevareregionen har modtaget en anmodning om registrering eller autorisation af en fødevarevirksomhed, sender regionen senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen en kvittering til virksomheden med oplysning om 1) sagsbehandlingsfristen, 2) at virksomheden ikke må påbegynde den anmeldte aktivitet, før der fra fødevareregionen er modtaget bekræftelse på registrering eller autorisation, og 3) klagemuligheder. § 25 b. Fødevarevirksomheden skal oplyse tjenestemodtager om kontaktoplysninger til fødevareregionen. 7. I § 31, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 23 og 26« til: »§ 23, § 24, stk. 6, § 25, stk. 4, § 25 b, § 26«.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. februar 2010.