§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 882 af 17. september 2009 om ikke-kommercielt tv i MUX 1, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 12 indsættes i kapitel 3: Identifikation og information § 12 a. Indehavere af tilladelser til udøvelse af programvirksomhed skal sikre, at seerne i forbindelse med programvirksomheden har vedvarende og umiddelbar adgang til følgende oplysninger: 1) Tilladelsesindehaverens navn, 2) Den fysiske adresse, hvor tilladelsesindehaveren er etableret, 3) Kontaktoplysninger om tilladelsesindehaveren, herunder tilladelsesindehaverens e-post-adresse eller web-sted, og 4) Oplysninger om Radio- og tv-nævnet som den kompetente tilsynsmyndighed. 2. Bilag 2: Definition af europæiske programmer affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2010.