§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 125 af 26. februar 2008 om Fiskeridirektoratets opgaver og beføjelser foretages følgende ændring: 1. Efter § 8 indsættes: § 8 a. Uanset den i § 8, stk. 3, fastsatte klagefrist behandles klager over afgørelser om tildeling af kW-andele, som er truffet af Fiskeridirektoratet i henhold til reguleringsbekendtgørelsen for 2009, såfremt klagen er modtaget i Fiskeridirektoratet senest den 15. marts 2010. Stk. 2. Den i stk. 1 fastsatte frist for modtagelse af klager over afgørelser om tildeling af kW-dage omfatter ikke afgørelser, der er truffet som følge af genoptagelse (remonstration) eller hjemvisning af en afgørelse i forbindelse med klagesagsbehandling.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. januar 2010.